DR med nyhed

DR præsenterer en helt ny serie.

Lige nu læser andre også

“Da jeg skulle vælge kat, skulle den se pæn ud på Instagram.”

Sådan lyder det fra en af de fem kvinder, der er med i DR3-serien ’De dyre piger’, hvor fem kvinder med trang til dyrt designertøj, ekstravagante skønhedsbehandlinger og VIP-oplevelser, som de lægger på sociale medier. Alt sammen for at føle lykke, anerkendelse og få likes.

Men at fremstå perfekt har en pris.

“Med vores nye DR3-serie viser vi en anden side af at prøve at leve op til bestemt forventninger eller at fremstå med et bestemt image. ’De dyre piger’ er en serie om det fremadstormende fænomen ‘købemani’, der på linje med ludomani, bringer unge ud i stigende gæld med uoverskuelige konsekvenser til følge,” siger Lasse Bjørch, der er redaktør for programmet til DR.

Perfekthed på sociale medier

I de senere år er der udgivet flere undersøgelser, der er centreret om unge og den præstationskultur, de lever i. Til eksempel viser Børnerådets analyse ’Pres på ungdomslivet’, at 21 procent af unge i 8. klasse føler sig presset ofte eller hele tiden.

 “Vi ved, vi har med en målgruppe at gøre, hvor perfekthed på sociale medier fylder rigtigt meget for dem, og det emne tager vi op i denne serie. Ambitionen er klart at tage målgruppen alvorlig, så de kan relatere til det – uden det bliver en løftet pegefinger. Vi har af samme grund lavet en nuanceret fortælling, der både viser de gode og dårlige sider af at ville være perfekt på Instagram,” fortæller redaktør Lasse Bjørch.

DR3-serien ’De dyre piger’ kommer i otte afsnit og hele serien kan streames på DRTV fra 11. juli 2021. 

 

 

 

Anbefalet til dig