DR-stjerne i chok: 'Det er så sindssygt'

Underholdning
Foto: Shutterstock.com
Det var noget af et chok, som 'Den Store Bagedyst' og 'Dansk Melodi Grandprix'-deltageren pludselig fik,

Lige nu læser andre også

“Det er så sindssygt, jeg har det som om, jeg er med i en dårlig film”.

Sådan lyder det fra Jasmin Gabay, der blev kendt af danskerne, da hun bagte sig til en finaleplads i ‘Den store bagedyst’ i 2018.

Weekenden bød på noget af et chok, da loftet i hendes lejlighed styrtede sammen. I en story og et opslag på Instagram fortæller Jasmin Gabay om den dramatiske hændelse.

“Jeg er stadig lidt i chok over i går aftes. Den vandskade. vi havde klaget over den forgangne uge, blev til et stort hul i loftet, netop som jeg var taget til fest,” skriver hun til opslaget, hvor hun har delt et billede af skaden i loftet.

“Jeg havde ellers fået at vide, da jeg ringede og var bekymret, at jeg bare skulle få pulsen ned. Jeg spurgte, hvordan jeg skulle forholde mig, hvis loftet brast i løbet af weekenden, men der blev bare grint lidt af mig, for det ville jo ikke ske,” forklarer Jasmin Gabay.

Du kan se hendes opslag her

I 2018 bagte Jasmin Gabay sig til en finaleplads i 'Den store bagedyst' på DR. Her ses hun med de to andre finalister: Emil Obel Pedersen og Jon Edlund. Foto: DR 1.

Men bekymringen blev altså desværre til virkelighed, og det betyder, at familien, der består af Jasmin og sønnerne Jonathan på fem år og Elias fra juli samt kæresten Niclas, er flygtet fra lejligheden og er taget i sommerhus. 

Men eftersom Jasmin Gabay arbejder i København, og kæresten tager på turné i disse dage, så er sommerhus-løsningen ikke holdbar i længere tid, forklarer hun.

Planen er dog ikke at vende tilbage til lejligheden. Familien skal snart flytte i hus, og indtil da håber den tidligere Bagedyst-deltager, at familien kan finde en møbleret lejlighed, de kan leje i en kortere periode.

 

Anbefalet til dig