Duet med danske stjerner i aftenens X Factor-finale: Det skal finalisterne synge

Underholdning
Du kan se finalen i X Factor i aften kl.20.00 på TV2. Foto: Lasse Lagoni/TV 2
I aften er det den store finale i dette års X Factor og deltagerne kan se frem til, at synge duet med en række danske stjerner.

Lige nu læser andre også

Nikoline, Solveig og gruppen Simon & Marcus er dette års finalister. I aften går de alle på scenen med håbet om, at synge sig ind på førstepladsen.

Nikoline og Solveig er dommeren Oh Lands to solister, mens Simon og Marcus er Thomas Blachmans gruppe - DJ Martin Jensen har ikke flere af sine solister med og må derfor nøjes med at nyde de andres solister på scenen i finalen.

Finalisterne skal på scenen tre gange i alt. Det skriver TV 2.

Aftenens første gang på scenen skal de synge en sang, som deres dommer har valgt til dem. Anden gang skal de synge duet med en dansk musiker og herefter skal vi sige farvel til én af de tre finalister. 

Efter pausen sendes den første finalist nemlig ud af finalen og herefter skal de sidste to finalister på scenen en allersidste gang, her skal de synge deres vindersingle.

Og det bliver med et tætpakket musikalsk program, når Nikoline Steen Kristensen, Solveig og Simon & Marcus skal på scenen for sidste gang i årets sæson.

Det er dog ikke kun finalisterne der kommer til at stå på X Factor-scenen i aften, også den danske sanger og sangskriver Drew Sycamore kommer og spiller.

Det skal finalisterne synge i aften

Simon & Marcus skal først på scenen og synge nummeret "Sexy and I know it" fra den amerikanske gruppe LMFAO, der hittede verden over i 2011. Herefter skal de snge sammen med Thor Farlov, der selv tidligere har stået på scenen i X Factor - det var nemlig her han tog sine spæde første skridt i musikkens verden, som den ene del af duoen Citybois for seks år siden. I dag er han gået solo og sammen med Simon & Marcus skal han synge to sange fra sit debutalbum "Nye minder", nemlig "Mansion" og "Alene". 

Her ses Marcus til venstre og Simon til højre. Foto: Lasse Lagoni/ TV 2

Det er noget som Thor Farlov ser meget frem til.

"Det er første gang, jeg skal spille nogle af mine nye numre i eget navn live, så det er kæmpe, at kunne gøre det i X Factor-finalen," lyder det fra Thor Farlov om fredagens optræden i X Factor.

Når Solveig går på scenenm skal hun først synge fra 1990 af George Michael som hedder "They won't go when I go". Herefter skal hun på scenen sammen med Mads Bo Iversen, der er forsanger i den danske gruppe Phlake, sammen skal de to synge numrene "Slip away og "Angel Zoo". 

Også forsangeren fra den populære gruppe glæder sig til aftenens optræden, han har nemlig været yderst imponeret af 15-årige Solveig, siden han så hendei 5 Chair Challenge.

Solveig skal i aftenens finale synge sammen med forsangeren fra Phlake. Foto: Lasse Lagoni/ TV 2

"Det kan jeg absolut ikke stå for"

Nikoline som er den deltager der har sunget mest danske gennem dette års X Factor, skal i aften synge på engelsk i finalen. Oh Land har nemlig valgt at hun skal synge "Fly Away" af den australske sanger og sangskriver Tones and I.

Herefter skal Nikoline synge duet med Michael Falch, sammen skal de synge sangene "Nær" og "I et land uden høje bjerge".

Til 5 Chair Challenge sang Nikoline også en sang af Michael Falch - nemlig "De vildeste fugle". 

Nikoline har imponeret Michael Fach, som hun i aften skal synge sammen med. Foto: Lasse Lagoni/ TV 2

Ifølge Michael Falch har han aldrig før set X Factor, men da hans søster ringede og fortalte at Nikoline sang en af hans sange, så måtte han se det. 

"Det er da et generations-crossover, der vil noget, og det viser sig, at mine sange betyder noget for Nikoline. Det kan jeg absolut ikke stå for, og jeg glæder mig til at synge med hende i X-factor-finalen i aften," lyder det fra Michael Falch.

Du kan se finalen i X Factor i aften kl. 20.00 på TV 2 og TV2 Play.

 

Anbefalet til dig