Siden 2010 har der været intet mindre end 12 sæsoner af DR-programmet 'Nak og Æd'.
Hvis man ikke er klar over hvad programmet går ud på, så handler det ganske kort opsummeret om at 'nakke' og derefter æde et dyr.
Det er jæger Jørgen Skouboe der står for den del der handler om at 'nakke' dyret, mens det er kok Nikolaj Kirk der står for at få tryllet det døde dyr om til et lækkert måltid
I 12 sæsoner har de to været afsted på adskillige ture sammen. Blandt andet har sæsonerne budt på 'Nak og æd en bæver i Norge', 'Nak og æd en alligator i Florida', 'Nak og æd en kænguru i Australien', 'Nak og æd en flodhest i Zambia' - og mange mange flere.
Til venstre ses Nikolaj Kirk og til højre Jørgen Skouboe. Foto: Thomas Rounborg
I de 12 sæsoner har de to været vidt omkring - og det er faktisk også dét, der nu er problemet.
For hvor skal turen gå hen i 13 sæson?
Det spørger de nu deres følgere om på de sociale medier.
Giv dit bedste tip
"Nye eventyr kalder og vi har brug for jeres hjælp. Hvad har vi ikke nakket endnu? Og hvor har vi ikke slået lejr? Giv os jeres bedste tip til en ny og anderledes jagt eller fisketur i denne tråd," sådan lyder det fra Jørgen og Nikolaj i et opslag på 'Nak og æd'-siden på Facebook.
I skrivende stund er der kommet 2.200 kommentarer til opslaget, fra følgere der glædeligt kommer med deres ide til kommende programmer.
Forslagene er mange.
De lyder på alt for 'Nak og Æd en vestjysk laks' til 'Nak og æd en lama i Bolivia'.
Hvor turen går hen næste gang må de mange fans vente med at finde ud af.
Du kan se hele opslaget herunder: