Efter 16 år: DR-værten Johannes Langkilde takker af

Underholdning
Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix
En æra er forbi

Lige nu læser andre også

Torsdagens udgave af TV Avisen på DR kunne umiddelbart godt ligne den typiske udsendelse.

Men ikke for den garvede vært Johannes Langkilde. Det var nemlig hans sidste af slagsen.

Det skriver han selv i et opslag på Facebook, hvor han ser tilbage på en lang og begivenhedsrig tid for rullende kameraer i den bedste sendetid.

'Her til aften havde jeg min sidste vagt som nyhedsvært i meget lang tid. Jeg har regnet ud, at det må være meget tæt på udsendelse nummer 2000, for jeg startede som 26-årig som nyhedsvært på TV 2 Nyhederne' og har kun haft en afstikker som korrespondent i fire år i USA, før jeg igen blev vært - denne gang på TV Avisen på DR1, og det har jeg nu været i 10 år', skriver Johannes Langkilde i opslaget.

Tilbage på TV-skærmen

Men der er heldigvis godt nyt til seerne, der ville komme til at savne Langkildes ansigt på skærmen.

Den garvede vært skifter nemlig TV-studiet på TV Avisen ud med naboprogrammet længere nede af gangen. Den 1. oktober træder han nemlig ind som ny vært på ‘Aftenshowet’ på DR.

'Jeg glæder mig til at få en afstikker til et andet format. Ikke at jeg er færdig med nyheder, for en gang nyhedsvært altid nyhedsvært. Sådan har jeg det i hvertfald', skriver den nu tidligere Tv Avisen-vært, der også ønsker held og lykke til kollegerne Erkan Özden og Nina Munch-Perrin.

Anbefalet til dig