Efter ‘Bachelor’ kommer TV 2 med nyt: Nu er rollerne vendt

17/07/2021

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock.com
Rollerne kommer til at bytte rundt i et nyt datingprogram fra TV2, der skal overtage fra det populære 'Bachelor'.

Mest læste i dag

“Nu er det kvindernes tur”

Sådan lød det i et Facebook-opslag fra produktionsselskabet Blu i marts sidste år. Her søgte de deltagere til et kommende TV 2-program.

“Her får du en unik chance for at finde kærligheden på en sjov, utraditionel og uformel måde. Vi speeder datingprocessen op ved, at en du inviterer fem udvalgte bejlere, til at flytte ind i en weekend i maj. På den måde lærer du dine udvalgte match så godt at kende, at du til sidst vil føle dig sikker på hvem der passer bedst til dig og dine drømme,” skrev Blu.

Det lykkedes produktionsselskabet at finde deltagere, og om lidt har programmet premiere.

Premieredatoen kommer lige i kølvandet på finalenugen i ‘Bachelor’. Her var det singlerne Casper Berthelsen og Jaffer Janjoo, der datede sig igennem over 20 kvinder. Men nu er rollerne altså vendt. 

Åbner deres hjem

“Fem fyre flytter ind’ hedder programmet, som bliver sendt første gang 19. juli på TV 2.

Her får seerne lov til at være med på sidelinjen, når fem udvalgte fyre flytter ind hos forskellige kvinder. I første omgang er det Michelle fra Brøndby, der lader fem fremmede mænd rykke ind i sit hjem.

Michelle i 'Fem fyre flytter ind' fra 2020. Foto: Blu / TV 2.

Her skal hun lære dem at kende, men også sende fyrene hjem en efter en. Det er alenefaren Klaus, romantikeren Peter, vildbassen Jonas, friluftsfyren Kristian og handymanden Martin, der flytter ind. 

Programserien består af 12 afsnit, hvor der i alt er tre forskellige kvinder, som åbner deres hjem op.

 

Anbefalet til dig