For nogle måneder siden lød rygterne, at der var opstået sød musik mellem den tidligere 'Paradise'-deltager Pernille Nygaard og nyhedsværten Karre Quist.
De to blev set sammen ved flere tilfælde på københavns gader, men alligevel blev det ikke til mere mellem de to parter.
Måske fordi Pernille Nygaard stadigvæk havde stærke følelser for sin tidligere forlovet Mikkel Nielsen.
På sin Instagram-profil kommer den tidligere realitystjerne nu med en lang og rørende kærlighedserklæring til sin tidligere kæreste, som hun var sammen med i syv år.
Parret var endda forlovet, men i 2019 gik de fra hinanden, og bryllupsplanerne blev derfor ikke til noget.
"Advaret på forhånd, dette opslag kan og vil formentligt indeholde kvalmende meget kærlighed. Der er et ordsprog som lyder: ”Hvis det er meningen at to mennesker skal være sammen, vil de altid finde vej tilbage."
- Og det gjorde vi. Efter en ulidelig lang pause uden dig i mit liv efter næsten 7 år sammen i tykt og tyndt. 365 dage på et år, 2.555 dage på 7 år, og jeg tør væde på at de fleste af de dage brugte jeg sammen med dig, herunder fordi vi studerede sammen, boede sammen, arbejdede sammen - gjorde alt sammen!" skriver Pernille Nygaard til et billede af hende og kæresten Mikkel Nielsen.
"Du var min klippe, men jeg mistede mig selv og kom på afveje, men du gav aldrig op på håbet om, at vi en dag ville finde sammen igen. Jeg savnede dig hver dag siden vi gik fra hinanden og ikke én dag gik der uden at du strejfede mine tanker. Jeg elsker dig forevigt, jeg er forelsket i dig forevigt og har været det siden den dag på rusturen, hvor jeg sang for dig. Du sagde du fik gåsehud - meeeeen mon ikke du havde fået en sjus for meget, men jeg fik gåsehud når du kiggede på mig og talte til mig og måden du grinede på. Jeg tænkte det her kan blive en ven for livet - og det blev det, fordi du er min bedste ven og forhåbenligt en dag min mand 💍 og faren til mine fremtidige børn. Advokatfuldmægtig chowmey, I am all yours - igen og forhåbentlig forevig."
Gammel kærlighed ruster aldrig- er det ikke sådan man plejer at sige?
Til SE og HØR fortæller den forelskede Pernille Nygaard dog, at kirkeklokkerne ikke vil ringe lige foreløbigt.
"Vi skal bygge et fundament, som kan styrke kærligheden," siger hun.
Tillykke med kærligheden!