I aften kommer den altafgørende finale af TV 2's gigahit af en serie "Forræder".
Men skulle der sidde fans af programmet, der ikke er klar til at tage afsked med Lise Rønne og Hvedholm Slot, så skal de ikke tørke længe.
TV 2 kan nemlig bekræfte overfor Her og Nu, at der er meget mere "Forræder" på vej, og at sæson to allerede er lagt i ovnen.
- Der er blevet taget endnu bedre imod 'Forræder', end vi havde turde håbe på, og derfor er jeg selvfølgelig glad for at kunne fortælle, at man allerede nu godt kan begynde at glæde sig til endnu en sæson, fortæller underholdningsredaktør Thomas Richardt Strøbech, og fortsætter:
- Vi har gjort os umage med at tilbyde det bedst tænkelige supplement til vores øvrige underholdningsprogrammer, og det har været en fornøjelse at opleve, hvordan seerne har taget krimiuniverset til sig og har ladet sig rive med af legen.
De tilbagestående finalister består af Julia Sofia Aastrup, Christian Grau, Natasha Brock og Bjørli Lehrmann, efter de i et hold bestående af 18 kendte danskere har skulle forsøge at snyde og bedrage sig hele vejen til sejren.
De fire tilbagestående stjerner får nu sidste chance for at udpege forræderne Sarah Mahfoud og Johannes Nymark. Lykkedes det ikke, vinder forræderne og de må gå fra programmet som taberne.