Efter Løvens Hule: Er flyttet ind hos Jesper Buch

01/02/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Per Arnesen / DR
Besøget i Løvens Hule endte ikke med en investering som håbet - men alligevel er en af deltagerne rykket tæt på en af de garvede løver.

Mest læste i dag

Zana Labovic er en af de iværksættere, man tidligere har kunne opleve i Løvens Hule. 

Her præsenterede hun sin virksomhed "Monte Home", der sælger uldtøj, der er strikket af kvinder i Montenegro. I Løvens Hule søgte hun 500.000 kroner for 20 procent af virksomheden. 

Løverne var dog hverken med på det oprindelige beløb eller mindre, selvom Zana formåede at charmere sig ind på dem en særlig energi og ærlig historie om mislykket jagt på et får. Hun måtte derfor forlade hulen ude en investering. Dog gik hun ikke helt tomhændet derfra. 

"De sagde, jeg skulle fokusere på salg, og det tog jeg virkelig til mig. Det var et godt skub i numsen. Jeg har fordoblet antallet af fysiske butikker, og jeg har fordoblet antallet af webshops. Jeg har også lige fået en butik i Holland og Belgien, og målet for 2021 er at komme endnu mere ud i Europa," har hun udtalt til Her & Nu

Foruden at det har givet pote for forretningen på baggrund af de råd, hun fik af løverne, var det også en følelsesmæssig rutsjebanetur for hende. 

Over for Her & Nu har hun forklaret, at det først var, da hun stod i studiet og kiggede på investorerne, at det gik op for hende, hvad hun egentlig havde meldt sig til. Faktisk fortæller hun, at hendes adrenalinniveau var helt vildt, da hun gik ud ad døren. 

Zana fik ikke en investering med sig fra Løvens Hule. Foto: Per Arnesen/ DR

Er rykket ind hos Jesper Buch

Ifølge Løverne, skulle Zana lære folk at gå med uld. De efterlyste derfor en salgsstrategi fra hendes side, ligesom de foreslog hende en partner. Dermed skulle hun nemlig ikke selv varetage alle opgaver i virksomheden. En partner har hun dog endnu ikke fundet sig. 

Sparring får hun dog. For selvom hun måtte gå fra hulen uden en investering, er hun faktisk kommet tættere på investor Jesper Buch, da hun har lejet sig ind i hans kontorfællesskab, der er i hans egen villa på Frederiksberg. 

Over for Her & Nu har hun afsløret, at det faktisk var en plads, som hun havde søgt om, før hun meldte sig til Løvens Hule. 

I programmet sagde Jesper Buch, at Zana havde en krøllet hjerne, at hun flyver rundt, og at det ville give ham stress arbejde sammen med hende. Derfor skrev Zana til ham efter programmet, at hun ikke ville leje sig ind alligevel, hvis ikke der var plads til, at hendes personlighed kunne blomstre. 

"Men så skrev han tilbage, at det slet ikke var sådan, han mente det, og at jeg ikke skulle tænke over det," siger hun til Her & Nu.

Siden 1. oktober har hun haft kontor på Frederiksberg. Men til trods for, at Jesper Buch også har bopæl i villaen, har hun faktisk kun mødt ham en enkelt gang. 

Anbefalet til dig