For mange danskere er sommerferien gået i gang, mens den for andre nærmer sig med hastige skridt.
Derfor står sommerens mange planer også for døren, men for Neel Rønholdt har planerne i sidste øjeblik været genstand for en markant ændring.
Oprindeligt var det planen, at datteren Franka skulle tilbringe ugen i SFO, mens Neel og hendes mand, Jens Sætter-Lassen, kunne få styr på nogle praktiske ting, inden ferie med afslapning og familietid for alvor kunne gå i gang.
De den seneste tid har været travl for Neel Rønholt, som mange kender fra sine roller i "Sygeplejeskolen" og den kommende film "Under stjernerne på himlen", hvor hun spiller Karen Seebach.
Derfor har den seneste periode budt på meget arbejde og mere børnepasning end sædvanligt, og det bar dette, der lå til grund for hende og mandens kursændring.
På Instagram delte Rønholt sine tanker og forklarede: "Jeg havde egentlig tænkt, at Franka skulle afleveres i SFO denne uge, så jeg lige kunne få styr på en masse praktik, inden vi 'rigtig' tager på ferie. Men efter en lang periode med travlhed, hvor børnene er blevet passet en del mere end normalt, har vi faktisk allesammen bare brug for at være sammen."
Rønholts mand, Jens Sætter-Lassen, har også haft en travl tid med hovedrollen i "En ideel ægtemand" på Grønnegårds Teatret.
Med begge forældre i fuld gang med deres respektive karrierer, er det ikke overraskende, at familien har brug for tid sammen uden arbejdsforpligtelser.