DRs populære underholdningshow ’Alle mod 1’ vender tilbage med en ny sæson, hvor seerne igen kan se frem til at se Joakim Ingversen og Stephania Potalivo som værter.
Optagelserne til den nye sæson er allerede i gang, og DR leder i den forbindelse efter nye deltagere, der er klar til at udfordre resten af Danmark i syv quizrunder og vinde op til 100.000 kr.
Men den nye sæson byder på en stor ændring - som noget helt nyt har DR åbnet op for muligheden for at stille op som ‘par’.
Det betyder, at du nu har chancen for at deltage sammen med en ven eller et familiemedlem, du ved, er skarp til quizzer.
Det skriver DR.
Programmet tester deltagerne i alt fra musik og sport til kultur og historie, og det handler som altid om at komme tættest på det rigtige svar.
Hvis du altid har drømt om at være med ’Alle Mod 1’ og er klar til at tage udfordringen op, så er det nu din chance for at vise, hvad du kan.
Tilmeldingen er åben nu og foregår via linket her: https://shortaudition.com/Alle-mod-1-saeson-7.