Emma ville forføre fyr med 'erotisk overraskelse': Endte helt galt

21/05/2022

Nicolai Busekist

Foto: TikTok
Emma ville overraske en fyr i sengen, men det gik ikke helt som planlagt.

Mest læste i dag

22-årige Emma Cassidy var hjemme hos en fyr, der boede hjemme hos sine forældre. På et tidspunkt forlod han sit værelse, fordi han skulle hente et glas vand.

Dette fik Emma til at træffe en hurtig beslutning om, at hun ville overraske ham, når han vendte tilbage til værelset.

Derfor tog hun sit tøj af, og lagde sig i sengen kun iført undertøj. Det skulle dog hurtigt vise sig, at hendes plan ikke skulle gå, som hun havde planlagt. Det skriver News.com.au.

Emma, der er en populær kvinde på det sociale medie TikTok, har til gengæld kunne give sine 300.000 følgere et godt grin, mens hun har forklaret, hvad det hele endte med.

"Jeg var hjemme hos en fyr, og han var gået ned for at hente et glas vand," fortæller hun i sin video på TikTok.

"Og jeg tænkte: 'Lad os overraske ham og være nøgen, når han kommer op igen'. Ikke helt nøgen - bare i undertøj."

"Så jeg sidder der på sengen og venter, og prøver at være lækker, og klar til, at han kommer ind igen."

Det lyder som en rigtig god overraskelse, men desværre endte det ikke helt, som Emma havde regnet med. Derimod endte det faktisk med at tage en pinlig drejning for hende.

"Hans far træder ind i rummet, fordi han sakl tale med ham. Jeg tror, at det er ham. Ydmyget er ikke ordet," lyder det fra Emma.

"Jeg tog mit tøj på hurtigere, end jeg fik det af," siger hun også.

Videoen er endt med at gå viralt på det sociale medie, hvilket har resulteret i, at der er flere tusinde personer, der har kommenteret den. En stor del af dem, der har kommenteret, forstår ganske udmærket, at Emma fandt det meget pinligt.

"Jeg ville været hoppet ud af vinduet hurtigere, end jeg tog tøjet af," er der blandt andet en kvinde, der har kommenteret.

"Dette har fået mig til at have det meget bedre med mine pinlige øjeblikke," lød det fra en anden, der nærmest har brugt Emmas historie til at få det bedre med sig selv.

"Jeg føler mig pinlig på dine vegne," skrev en tredje.

Emma, der ofte deler ud af sit forhold på TikTok, ser dog ud til at være kommet videre, efter den pinlige episode. I dag har hun nemlig en kæreste, som hun beskriver som sin 'soulmate'.

Anbefalet til dig