At bo ved siden af hinanden er ikke altid helt gnidningsfrit. Det kan en familie i Australien i hvert fald skrive under på.
De lavede mad hjemme i deres eget hus, da de pludselig modtog en vred seddel fra naboen.
På seddelen stod der, at familien gerne måtte lukke vinduerne når de tilberedte kød. Familien der sendte 'brevet' var nemlig veganere.
Familien der modtog brevet delte det online, og det satte i den grad gang i debatten.
Folk var ret splittede. Nogle støttede, hvad de anså for en "rimelig" anmodning, men andre opfordrede den kødspisende beboer til at lave en grill-aften i protest.
Det lader dog til, at seddelen ikke blev taget særlig godt imod af 'den kødspisende familie'. Det skriver Mirror.
Den veganske familie gav sig ikke så let, og sendte derfor et nyt brev, hvor de truede med at 'skride til handling', deres bøn ikke blev taget alvorligt.
På den første seddel, underskrevet af 'Sarah, Wayne og børn', stod der: "Hej nabo, kan du venligst lukke dit vindue, når du laver mad. Min familie er veganer (vi spiser kun plantebaseret mad), og duften af det kød, du laver, får os til at føle os syge og kede af det. Vi ville sætte pris på din forståelse."
Den anden seddel er dog knapt så venlig.
Her beskylder veganerfamilien nemlig den anden familie for at være direkte uhøflig.
"Jeg fremsatte mine bekymringer over, at lugten af kød får min familie til at føle sig syg og ked af det, og du går ud og griller lørdag aften og inviterer en masse mennesker, og du vidste, at dette ville påvirke mig og min familie," stod der.
Det viste sig, at familien også vidste, at deres brev var blevet delt online. "Min veninde Tina fortalte mig, at du lagde mit brev på sociale medier, så du skyder dig selv i foden. Venligst ikke flere BBQ's, og hold venligst vinduet lukket, når du laver mad, ellers vil jeg anmelde dig og også gå til sociale medier.
Brevet blev dog endnu en gang delt online, hvor det igen blev mødt med blandede svar.
"Det er utroligt, de vil fortælle dig, hvordan du skal leve i dit eget hjem," skrev en person.
"De tager begge fejl!! Det er så ærgerligt, at det her er vores samfund nu, intet fællesskab!! #1 Hvis du beder nogen om at lukke deres vindue, så luk bare dit eget... #2 du kan ikke fortælleandre personer, hvordan de skal leve deres liv, eller hvad de skal gøre. Du laver ændringerne for dig selv. #3 Hvis din nabo har bedt dig om noget venligt, som du ikke er enig i, så tag det respektfuldt som en voksen."
Foto: Facebook