Fie Laursen melder ud: Alt fjernes

27/02/2023

Ida Hansson

Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Fie Lausen har truffet en stor beslutning.

Mest læste i dag

Fie Laursen har tjent styrtende på at lave pornografisk indhold til diverse sider, herunder OnlyFans.

Det er således hendes primære indtægtskilde, men alligevel har Fie foretaget en ganske stor beslutning, som formentlig vil overraske en del

– Jeg sletter min OnlyFans om 5 dage. Jeg fortryder på ingen måde min rejse, faktisk elsker jeg den, men af personlige årsager går jeg andre veje og har valgt at slette alt, skriver Fie Laursen på Instagram.

Fie uddyber ikke nærmere, hvilke personlige årsager der ligger til grund for beslutningen, som kommer ud af det blå.

I begyndelsen af januar fortale Fie ellers, at hun havde lejet et helt hus til det formål at lave porno.

Inden alt indhold forsvinder, er der dog mulighed for at få rabat på indholdet.

– Af respekt og kærlighed for jer, der gjorde det muligt, har jeg sat udsalg op, og I kan nu få adgang til 3000 billeder og 120 videoer. I har 5 dage til at se alt mit arbejde, inden jeg tager det ned for evigt, skriver Fie Laursen på Instagram.

Beslutningen kommer i kølvandet på, at Fie Laursen fredag fortalte, at hun led af breast implant illness, hvorfor hun skulle have fjernet sine implantater.

Om det er en del af forklaringen vides som sagt ikke. Selvom det nu er slut, så har hun nået at indbringe sig selv en solid formue på OnlyFans.

Sidste år afslørede hun, at hun på én måned havde tjent hele 1,6 millioner kroner som det højeste beløb. I den dårligste måned var beløbet 100.000 kroner.

Anbefalet til dig