Influenceren Fie Laursen er lige nu inde i sin babybobbel, da hun for få uger siden blev mor til sønnen Mateo.
Fie Laursen har tidligere fortalt, at hun opholder sig i ferieparadiset Marbella i Spanien, hvor temperaturen lige nu ligger på omkring 30 grader.
Nu er det dog ikke kun varmen der skaber problemer for influenceren. Hun og sønnen er nemlig blevet ramt af Covid-19.
"Vi kæmper herhjemme. Er alene med M, og det er det hårdeste jeg nogensinde har prøvet, at se ham med 39 i feber ha det så dårligt med covid, er det værste. Min lille kriger. Vi kommer igennem det sammen!
Shit vi kvinder har superkræfter… har aldrig selv følt mig så syg, men som om man bare lever igennem den smerte og kun tænker på sin lille. Vildt smukt," skriver hun i en storie på sin Instagram.
Foto: Instagram/@fiececilias
“Jeg plejer seriøst at være den mest dramatiske når det kommer til sygdom, det er første gang i mit liv jeg bare ignorerer det og lever igennem det. Man har ikke rigtig tig til at have ondt af dig selv længere, fordi han gråd knuser ens hjerte. Ville ønske jeg kunne tage alt ubehag fra ham… så hårdt og se ham sådan, når man ikke kan forklare ham hvad der foregår og at det går over,” skriver hun.
Fie Laursen har tidligere fortalt, at Mateo er et kærlighedsbarn, men at hun vil holde faderen hemmelig for offentligheden.
Hun har fortalt sine følgere, at faderen var med til fødslen, og at han kommer til at spille en rolle i sønnens liv, men at det er hende der kommer til at have Mateo på fuld tid.