Første liveshow i X-Factor: Han ryger ud i aften

Underholdning
Dommerne er klar til første livshow. Foto: Lasse Lagoni/TV 2
I aften løber årets første X-Factor liveshow over skærmen, dermed er det også tid til, at den første deltager må vinke farvel til rampelyset.

Lige nu læser andre også

Det er en tradition landet over, at familien samles foran fjernsynet, når ugens spritnye afsnit af hitprogrammet X-Factor løber over skærmen. 

I dag er ingen undtagelse. Efter at de tre dommere i de seneste programmer har samlet hver deres hold, er det nu tid til, at de håbefulde sangere for alvor skal bevise deres værd. Når klokken slår 20 i aften er det nemlig tid til årets første liveshow. 

Ni talenter står klar til at kæmpe for deres overlevelse. En er dog i overhængende fare for at ryge ud. 

Det er man overbevist om hos Danske Spil, der tilbyder spillelystne danskere at satse på udfaldet af aftenens afsnit. 

Spørger man spillerne, så kan Oh Land godt gøre sig klar til at vinke farvel til sin første deltager. 

Rapperen Kali har indtil videre imponeret dommerne med sine egne sange, der behandler meget personlige emner som rapperens tidligere stofmisbrug og det vendepunkt, som fødslen af hans datter blev i Kalis liv. Det ser dog ikke til at være nok. 

Fredag middag sætter Danske Spil odds 3.00 på, at Kali ryger ud i aften. Han er tæt forfulgt af Ankerstjernes gruppe Smokey Eyes. Selvom de gjorde dommeren vild efter at arbejde med dem, så sætter bookmakeren odds 3.25 på, at de er fortid i X-Factor, når alt er sagt og gjort efter aftenenes live show. 

To klare favoritter

Det handler dog ikke kun om, hvem der forlader programmet før finalen. Hos Danske Spil kan man også spille på, hvem der ender med at stå øverst på sejrsskamlen, når finalen er overstået. 

Her er der en klar favorit. 

Magnus og Aksel stillede i første omgang hver især op, men dommeren Ankerstjerne endte med at samle de to ungersvende i en gruppe, som nu er en af to favoritter til at vinde årets X-Factor.

Den anden favorit er Alma, som er Thomas Blachmans deltager. Siden sin første audition har hun imponeret med en smuk stemme og stor musikalitet. Det honoreres nu af spillerne, der bestemt tror på Alma. 

Magnus, Aksel og Alma har præcis lige høje odds for at vinde årets udgave af hitprogrammet. De giver alle tre odds 25.00. 

Det er altså Blachman og Ankerstjerne, der spås størst held ved aftenens show. Om spillerne får ret må du vente nogle timer med at finde ud af. Fredagens X-Factor starter klokken 20 på TV2. 

 

Anbefalet til dig