I podcasten ”112 for knuste hjerter” fortæller Mark Falgren om et forhold han var i, da han var yngre.
I hans karriere var han succesfuld, men i hans privatliv var han det stikmodsatte.
– Her var min drømmekvinde, fortæller han om ekskæresten, før han fortsætter:
– Men det var bare for godt til at være sandt. Og det må man jo sige, at det var.
Trommeslageren mistænkte sin kæreste for at være ham utro, men da han en dag skulle bruge hendes computer, og hun havde glemt at logge ud, fandt han ud af, at det var meget mere omfattende end en enkelt affære.
– Det her er ikke noget, jeg plejer at gøre. Man skal ikke snage i andre folks ting. Men jeg åbner ligesom op, og den står inde på hendes mail, og jeg skimter hurtigt igennem, og ser så, at der står noget med en vagtplan. Og jeg tænker: Hun har da ikke noget arbejde. Jeg trykker på mailen, og finder ud af, at det er en vagtplan på et bordel.
Efter denne chokerende opdagelse pakker Mark Falgren en taske og tager billeder af 'beviserne'.
I podcasten fortsætter han med at fortælle om dagen:
– Hun kommer hjem fra skole, og kysser mig. Men hun kan godt mærke, at der er noget galt. Jeg ville have hende til at indrømme det. Så jeg gør det, at jeg fortæller hende, at jeg har haft en drøm, der sidder så dybt i mig. Jeg fortæller hende, at jeg har drømt, at hun var sammen med en anden, og jeg spørger hende, om hun nogensinde kunne finde på det.
Mark Falgren viser hende beviserne, da hun svarer: Nej, selvfølgelig ikke.
Efter bruddet finder Mark Falgren flere ubehagelige opdagelser.
For eksempel finder han ud af, at pengene til huslejen til deres fælles hjem er tjent på gennem donationer fra en af hendes tilfredse mandlige kunder.