Michael og Kathrine Kelså Harders blev gift for rullende kameraer i DRs populære program ‘Gift ved første blik’.
Parret er stadig sammen, og i dag er de flyttet til byen Odder syd for Aarhus.
Lige om lidt bliver de forældre til en lille pige, og det er i den anledning, at Kathrine afslører, at parret har fundet et navn.
“Vi har faktisk allerede besluttet os for Lillepigens navn,” skriver hun i et opslag på Instagram.
Dog må nysgerrige følgere vente lidt endnu med at få afsløret, hvad datteren skal hedde.
Michael og Kathrine Kelså Harders blev gift for rullende kameraer i DRs populære program ‘Gift ved første blik’. Foto: Privat - Michaelogkathrine.dk
“Men vi holder det lidt hemmeligt, indtil hun er her. For hvad nu, hvis hun slet ikke ligner sådan en,” lyder det spørgende fra Kathrine.
Hun uddyber, at parret har haft “en helt masse regler for, hvad sådan et navn skal kunne/være,” så det har ikke været en let opgave at finde et navn.
I opslaget fortæller hun sine næsten 15.000 følgere om reglerne.
- Det skal have mindst tre stavelser
- Det skal fungere internationalt
- Der skal være gode kælenavne til det
- Det må ikke være på top 10 over de mest populære navne
- Det må ikke være et populært navn blandt vores generation
Herefter opfordrer hun sine følgere til at gætte løs på navnet. I kommentarfeltet er der blandt andet bud på Leonora, Sofia og Olivia.
Om det bliver det ene eller det andet, det må følgerne vente lidt endnu med at få afsløret.