Gravide Annemette Voss' største frygt kan blive til virkelighed

04/01/2023

Sandra Lund

Annemette Voss frygter, at hun skal føde sit fjerde barn alene.

Mest læste i dag

Den tidligere vinder af ‘Den store Bagedyst’ er lige nu højgravid.

Graviditeten har budt på mange bump på vejen. 

Tidligere er Annemette Voss blevet undersøgt for svangerskabsforgiftning, men det viste sig heldigvis at være falsk alarm. 

Nu kan hun føde når som helst.

Men hvis det står til Annemette Voss, vil hun gerne vente med at føde sit kommende barn. 

Der er nemlig opstået flere problemer hos familien Voss. 

Det skriver hun om på det sociale medie Instagram. 

– Vi venter og venter, men det gør nu ikke noget, hvis lillepigen trækker den dage eller uger endnu. Pt er min stemme forsvundet, og helbredet udfordret. Så vi tager den med ro. Har ikke lyst til at føde, uden kroppen er på toppen, skriver Annemette i et opslag på billededelingsmediet.

Og det er ikke kun Annemette, som ikke er på toppen. Også hendes mand er blevet syg, og det kan få store konsekvenser for det lykkelige øjeblik, som mange ønsker en fødsel skal være.

– Min mand er nu blevet SÅ syg, at det må betragtes som decideret uansvarligt og umuligt, at han kommer med til fødslen, hvis jeg pludselig skulle føde i løbet af natten. Han kan ikke længere stå på sine ben, og han lider af høj feber og voldsomme rysteture kun afbrudt af host og hovedpine. Jeg har aldrig set ham så syg, skrev hun i går på Instagram.

Samtidig fortæller Annemette Voss, at hun nægter at føde alene. Derfor har hun bedt sine forældre at stå standby, og hoppe direkte i en taxa, hvis det bliver nødvendigt. 

Se Annemette Voss' opslag fra Instagram herunder.

Anbefalet til dig