Guinness stopper rekordforsøg på længste kys - årsagen er overraskende

Af: Asger Risom

|

08/12/2024

Deltagernes sikkerhed var truet

Lige nu læser andre også

Det lyder som en romantisk udfordring – men forsøget på at sætte verdensrekorden for det længste non-stop kys har haft alvorlige konsekvenser for deltagerne.

Guinness World Records valgte i 2013 at stoppe med at acceptere forsøg på denne rekord.

Det delte twitter-profilen 'Quite Interesting'.

Og interessant er det da - for det var ikke blot grundet tørre læber eller trætte fødder, at de stoppede.

Årsagen?

Foruroligende sikkerhedsrisici, som satte deltageres helbred i fare.

Rekord med konsekvenser

Den sidste officielle rekord for længste kys blev sat af det thailandske par Ekkachai og Laksana Tiranarat på Valentinsdag 2013.

De kyssede i imponerende 58 timer og 35 minutter.

Men bag rekorden gemmer sig en række skræmmende hændelser.

Flere deltagere i tidligere konkurrencer blev indlagt med udmattelse, dehydrering og endda psykoser.

Ifølge Guinness blev rekorden derfor droppet og erstattet med en "kyssemaraton", hvor deltagerne får lov til at holde pauser.

Dette skulle minimere risikoen for de alvorlige helbredsproblemer, der fulgte med de uafbrudte kys.

Hospitaliseringer og risiko for kollaps

Tidligere rekordforsøg viser, hvor farligt det kan være at deltage i denne type udfordringer.

I 1999 endte det israelske par Karmit Tzubera og Dror Orpaz i følge kilder på hospitalet efter at have kysset i 30 timer og 45 minutter.

De var tæt på at miste bevidstheden og krævede lægehjælp.

Lignende episoder fandt sted i 2011, hvor en deltager kollapsede efter bare 30 minutters kysseri.

Andrea Sarti, som forsøgte sig på en rekord i 2004, måtte endda genoplives med ilt efter at have kysset sin partner i 31 timer og 18 minutter.

For nogle deltagere blev forberedelserne til rekordforsøget næsten lige så ekstreme som selve konkurrencen.

Mark og Roberta Griswold, der deltog i et 29-timers kys i New York, indrømmede, at de eksperimenterede med, hvor længe de kunne undvære vand og toiletbesøg for at optimere deres chancer.

"Jeg gjorde alt for at maksimere vores chancer," udtalte Roberta i et interview.

Hun afslørede også, at parret, der tidligere har været skiskolelærere sammen, overvejede at bruge skiudstyr for at holde sig oprejst under forsøget.

Guinness sætter sikkerheden først

Selvom længste kys ikke længere er en officiel rekordkategori, har Guinness valgt at fokusere på sikkerhed.

Kyssemaraton med tilladte pauser erstatter nu de tidligere farlige udfordringer.

Anbefalet til dig