Har du også bemærket det? Derfor er hun skrevet ud

24/02/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Mike Kollöffel/TV 2.
Der er en ændring i sæson otte, som den trofaste seer sikkert har bemærket. Nu kommer forklaringen.

Mest læste i dag

Den 1. februar blændede TV 2 op for ottende sæson af Badehotellet. Faktisk har ottende sæson slået alle seriens rekorder og haft et tårnhøjt seertal. Intet mindre end 1,6 million danskere sad bænket foran skærmen, da Badehotellet igen slog dørene op til en ny sæson.

De fleste har dog sikkert bemærket, at stuepigen Nana som Leslie Frigh forelskede sig hovedkulds i, mangler i denne sæson. Faktisk er disse to blevet gift siden sidste sæson - men der har ikke været noget glimt af Nana på skærmen. 

Nana spilles af Laura Kjær, og nu forklarer hun hvorfor, at hun er blevet skrevet ud af serien. Det skriver B.T..

Sidste år kom hun ind på skuespillerskolen i Aarhus, og det betyder, at hun ikke må være med i Badehotellet ved siden af.

“Når jeg går på skolen, må jeg ikke rigtig arbejde. Det er derfor, min rolle er blevet skrevet ned i anden sæson af Sommerdahl, og at jeg er forsvundet fra Badehotellet,” forklarer hun til B.T.  

Her ses Laura Kjær i rollen som stuepigen Nana længst til venstre i Badehotellet.  Foto: Mike Kollöffel/TV 2.

Nye ansigter

Laura Kjær uddyber, at det især er første år på skuespillerskolen, at der er strikse regler for, hvad man må ved siden af skolen. I løbet af år to og tre er mulighederne for at arbejde ved siden af studiet mere tilstede, og derfor er hun heller ikke afvisende for, at hun kan vende tilbage i Badehotellet, hvis der kommer flere sæsoner.

Så selvom seerne må undvære Nana i denne sæson, så er der også tjekket nye ansigter ind på Badehotellet. Blandt andet er Andreas Jebro, som privat danner par med Amalie Dollerup der spiller Amanda, også at se i denne sæson. Det samme er Lars Mikkelsen, som danner par med Anette Støvelbæk der spiller fru Frigh - og deres søn, Lue Støvelbæk er også med som Leslie.

Derudover er Mille Leheldt også blandt de nye ansigter - for hr. Weyse er hun dog et særdeles kendt ansigt, for hun spiller nemlig hans første ekskone.

 

 

 

Anbefalet til dig