I dag skulle der have været X Factor-finale: I stedet live-quizzer Emil og du er inviteret med

03/04/2020

Rikki Tholstrup Jørgensen

Emil og mor Maj Wismann afholder live musikquiz i aften i stedet for X Factor-finale. Foto: Instagram
I aften skulle have været en festaften for tre finaledeltagere til årets X Factor. I stedet er showet udsat på ubestemt tid, og deltagerne må fordrive tiden på anden vis.

Mest læste i dag

Hjemme hos Emil Wismann er forberedelserne til en aften med hygge dog i fuld gang alligevel. Sammen med sin mor, Maj Wismann, har de planlagt en stor musikquiz på Instagram, hvor alle er inviteret med. 

Musikquizzen foregår live på Instagram, og vil ifølge Emil foregå på den måde, at der spilles nogle introer til sange og stilles spørgsmål, som alle deltagerne skal svare på. De første, der svarer rigtigt får point. 

"Der er jo ikke X Factor, det er jeg rigtig ked af," siger Emil i sin video. "Så kom man på noget andet." 

Idéen er, at alle de, der sidder derhjemme og savner X Factor, kan få stillet sit behov for musik på en anden facon end normalt. 

"Vi ved, at rigtig mange danskere havde set frem til en aften med X Factor-finale," forklarer Maj Wismann. "Især når vi alle sidder hjemme alligevel, så ville et show have været den perfekte fredagsunderholdning." 

Maj har selv en stor følgerskare på sociale medier, hvilket hun har skabt sig som ekspert indenfor kærlighed, parforhold og sexliv. Maj Wismann arbejder som parterapeut, klinisk sexolog og metakognitiv terapeut og skal sammen med sønnen Emil styre løjerne til aftenens live musikquiz.

"Når nu X Factor-finalen ikke bliver til noget, så vil vi gerne give et bud på anderledes underholdning, så vi går live i aften klokken 20:00, og alle er inviteret," fortæller Maj, der håber at mange får lyst til at kigge forbi Majs Instagramkonto, når quizzen går live.

Quizzen er planlagt til 2x30 minutter, og du kan følge quizzen her. https://www.instagram.com/majwismann

 

Anbefalet til dig