Inger Støjberg i helt ny rolle: Springer ud som tv-vært

Underholdning
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nu venter et helt nyt kapitel for den forhenværende politiker.

Lige nu læser andre også

Inger Støjberg blev i december idømt en fængselsstraf, hvilket betød, at hun ikke længere kan arbejde som politiker.

Derfor er hun blevet nødt til at søge nye veje og nu afsløres det, hvad der venter for hende. Hun skal være tv-vært på et program på dk4.

Det skriver Ritzau.

Den tidligere minister skal være vært på en række programmer, der har fået navnet 'Hvor er du nu?'.

Ifølge beskrivelsen af programmet på dk4's hjemmeside, vil man i hvert afsnit møde en markant dansker, der tidligere var kendt i hele landet, men som i dag har trukket sig tilbage, og derfor ikke længere 'trækker de store overskrifter'.

"Jysk lune"

Dk4 skriver også på deres hjemmeside, at Inger Støjberg kommer til at udfylde sin værtsrolle 'med jysk lune og underfundig humor'.

Ritzau skriver desuden, at det er planen, at de nye programmer med den tidligere Venstre-minister i spidsen, kommer til at blive at vise om aftenen på torsdage. Desuden lyder det, at der i første omgang vil være tale om et beskedent antal programmer.

I programmerne kan man følge Inger Støjberg, når hun taler med en række kendte personer, der før i tiden trak overskrifter i de danske medier.

Blandt andet lyder det, at hun vil tale med Christina Hembo, der både er iværksætter og smykkedesigner. Ydermere vil der også blive lavet et program om forhenværende restauratør Amin Skov, der blev kendt i sommeren 2012.

Amin Skov var nemlig manden, der forpagtede Restaurant Vejlegården, der i sommeren 2012 endte i konflikt med fagforbundet 3F. Ikke nok med det, så endte restauranten også med at brænde ned senere samme år.

Anbefalet til dig