Internationalt succes-program rammer TV 2: Ibi Støving står i spidsen

Underholdning
Foto: Respirator/ TV 2
Programmet får premiere til november.

Lige nu læser andre også

Nu afslører TV 2 at det internationale underholdnings-hit "Masked singer" får premiere på kanalen til november.

På dansk kommer programmet til at hedde "Hvem holder masken" - og det kaldes verdens mest hemmelige underholdningsshow. Af samme årsag, afsløres det derfor heller ikke, hvem der er med - det må seerne vente med at få at vide. Og måske kan du gætte det, inden deltagerne smider forklædningen.

Programmet går ud på, at 12 udklædte kendisser går på scenen og synger det bedste de har lært. Hver uge elimineres én sanger - og så får seerne deres sande identitet at se.

"Hold øje på TV 2"

"The masked singer" stammer oprindeligt fra Sydkorea, hvor det siden 2015 er blevet til et globalt fænomen, der er blevet produceret i 46 lande - herunder Australien, England og USa.

Flere store navne har gennem tiden været med, blandt andet La Toya Jackson, Bobby Brown og Lil Wayne. 

I spidsen for det danske program finder vi Ibi Støving - hun skal nemlig være vært, når TV 2 blænder op for det store underholdningsshow.

På sin Instagram-profil deler Ibi nyheden om sin nye værtsrolle. 

"Det er en absolut ære at være budt velkommen hos TV2 som vært på den danske version af den massive tv-succes Masked Singer, som allerede kører i over 40 lande. Showet kommer til at hedde “Hvem Holder Masken?” og I skal alle sammen - store som små - glæde jer til det mest vanvittige og sjove TV program ever. Alle deltagerne er hemmelige - selv for mig. Glæder mig. Hold øje på TV2," skriver hun i et opslag på sin Instagram-profil.

 

 

Anbefalet til dig