Jakob Fauerby rejste i forbindelse med velgørenhedsarbejde for Folkekirkens Nødhjælp otte dage til Kenya tilbage i oktober.
I Kenya er homoseksualitet forbudt, hvilket betød, at Jakob Fauerby og hans ægtemand skulle skjule deres seksualitet ved at lade som om, de var fætre, hvorfor de altså ikke kunne vise kærlighedstegn offentligt samt sove hver for sig - dermed ville ingen fatte mistanke.
Det skriver B.T.
Han siger i den forbindelse, at otte dage var til at overkomme, men at han føler med dem, der er nødsaget til at skjule sin seksualitet hele livet.
"Det, der har sat sig mest fast omkring alt det, er, at jeg 'kun' skulle gøre det i otte dage, hvor andre bliver nødt til at gøre det hele deres liv," siger Jakob Fauerby til spørgsmålet om, hvordan det var at skulle skjule sin seksualitet.
Jakob Fauerby besøgte en række kvinder en i en by præget af fattigdom, som Folkekirkens Nødhjælp har forsøgt at hjælpe ved at igangsætte en række projekter, men som overraskede Jakob, da han forventede, han skulle møde nogle stakler, men i stedet mødte alt andet end det.
Han fortæller, at det var fantastisk at se, at disse kvinder, der ligger nederst i hierakiet, udfordrer deres skæbne ved at få mest muligt ud af de vilkår, de nu engang har.
Han fortæller, at det sværeste ved mødet med kvinderne var, at han ikke måtte hjælpe økonomisk.
Ville bare afsted
Jakob Fauerby var dog aldrig i tvivl om, at han bare måtte afsted, hvorfor han altså aldrig havde i tankerne, at han ville blive hjemme fra turen, som krævede, han lagde en dæmper på sit sande jeg for at kunne komme afsted.
"Jeg vil sige det sådan, at hvis man vil blive klogere på verden, så nytter det ikke noget at rejse afsted med et sværd i hånden og kræve, at de accepterer en," siger han, hvorefter han tilføjer, at det er frygteligt, at homoseksualitet ikke er accepteret, men at han aldrig vil kunne ændre noget, hvis han bliver hjemme.
Han fortæller slutteligt, at selvom han og hans ægtemand måtte skjule deres kærlighed for hinanden, så var turen "fuldstændig fantastisk".