Jan købte bananer i Lidl: Da han kom hjem fik han et kæmpe chok

Af: Ida Hansson

|

04/04/2023

Underholdning
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Jan endte med at komme hjem med lidt mere end han havde betalt for.

Lige nu læser andre også

Jan Giovinazzo fra Epsom i Storbritannien havde for nylig en overraskende oplevelse efter sin ugentlige tur til discountkæden Lidl.

Som altid havde han købt en masse bananer, men da han kom hjem og pakkede dem ud af plastikposen, opdagede han noget, han sent vil glemme.

Det skriver nyhedsbureauet Jam Press ifølge Dagsbladet.

På en af bananerne, han havde tænkt sig at spise, var der en lille frø.

- Jeg gik hen til vasken for at skrælle bananen, da jeg opdagede, at der var noget på den. Jeg kiggede ned og tænkte: "Hvad fanden er det her?", siger han og fortsætter:

- Da jeg kiggede lidt nærmere, blev jeg klar over, at det var en lille frø. Det var ikke helt, hvad jeg forventede.

Jan Giovinazzo satte den ubudne gæst i en plastikboks ved radiatoren for at holde det lille dyr varmt, mens han ringede til dyrebeskyttelsesorganisationen RSPCA.

Han foretog også en hurtig søgning på nettet og formoder, at frøen kom fra Elfenbenskysten i Afrika - over 5.000 kilometer væk. Lidl importerer sine bananer derfra.

Den 71-årige forklarer, at han altid er omhyggelig med at tjekke sine bananer for edderkopper i butikken, men at han aldrig har oplevet noget i nærheden af dette.

Frøen overlevede, fordi Giovinazzo sørgede for, at den var varm. Den blev senere afhentet og kan nu se frem til at komme tilbage til Elfenbenskysten.

Efterfølgende har Jan Giovinazzo delt sit usædvanlige fund på sociale medier, og kommentarerne er ikke overraskende strømmet ind.

Nogle skriver, at det overrasker dem, at butikken ikke tog betaling for frøen, mens andre joker og siger "tillykke med det nye kæledyr" og "ekstra protein".

Hverken Lidl eller dyreværnsorganisationen RSPCA har kommenteret sagen.

Anbefalet til dig