Janni Pedersen afslører familieforøgelse: 'Det er dejligt'

Underholdning
Foto: Claus Troelsgaard/TV 2
Den 53-årige tv-vært og forfatter glæder sig over familieforøgelsen

Lige nu læser andre også

Janni Pedersen og hendes mand, Kim Faber, tilbringer en stor del af deres sommer i deres kolonihave. Nu er de dog ikke længere alene, da de har fået et nyt familiemedlem. Det afslører SE og HØR.

Parret har nemlig fået en lille hundehvalp, som har fået navnet Donna. Det er kun 14 dage siden, at de hentede den lille beaglehvalp.

Ifølge Janni Pedersen var lille Donna en stille hund i den første tid, men pludselig eksploderede nysgerrigheden og energiniveauet.

"De første dage havde hun en stille tilgang til livet, og så eksploderede det, og hun skulle prøve alt af. Nu er der sat ekstra brædder på stakittet, så hun ikke får sig gravet ud," fortæller tv-vært og forfatter Janni Pedersen til SE og HØR.

Til dagligt bor Janni Pedersen og Kim Faber i en lejlighed på Nørrebro, men de tilbringer det meste af deres sommer i deres kolonihave. Derfor er det et glimrende tidspunkt, de har fået deres lille hundehvalp på, da det gør opdragelse og aktivering nemmere at have let adgang til en have.

Ikke første beagle

Donna er ikke den første beagle, som Janni Pedersen og Kim Faber har budt velkommen i familien.

For 15 år siden fik parret nemlig deres første beagle, som fik navnet Bella. Hunden fik de, fordi deres nu voksne datter, Nana, rigtig gerne ville have en hund.

Forældrene var dog godt klart over, at det ville blive deres ansvar at gå tur med og passe hende. Hurtigt blev Bella en fast del af familien, men efter 15 år var de desværre nødt til at aflive den aldrende hund i efteråret, skriver SE og HØR.

Janni Pedersen afslører overfor SE og HØR, at hun aldrig har været i tvivl om, at hun ville have en ny beagle, den dag Bella ikke længere var her. Alligevel er hun glad for, at der har været en lille pause mellem de to hunde.

Til trods for, at savnet til Bella fortsat er stort, er lille Donna også allerede elsket og en del af familien. Janni Pedersen fortæller, at hun synes, at det er dejligt at have en hund at komme hjem til igen.

"Det er dejligt at have en hund at komme hjem til. Den viser bare en umiddelbar glæde. Kim sidder ikke og logrer med tungen ude af munden, når jeg kommer hjem," fortæller den grinende tv-vært til SE og HØR.

Også Kim Faber er rigtig glad for at have fået en hund igen, og han påpeger især, hvordan hunden er med til at holde parret i gang, da de ikke undgå de daglige gåture, hvis vejret er dårligt.

Anbefalet til dig