I dag er der premiere på den nye sæson af Forsidefruer. Og ifølge Janni Ree, så har det været en anstrengende sæson.
Endnu en gang kan seerne følge de seks forsidefruer som består af Janni Ree, Amalie Szigethy, Tina Lund, Gunnvør Dalsgaard, Jackie Navarro og Karina von d’Ahé.
Men som sædvanligt kan bølgerne godt gå højt mellem kvinderne - og denne sæson ser ikke ud til, at være nogen undtagelse.
I traileren for den nye sæson, står det allerede klart, at der er masser af drama og intriger i vente. Det er noget som Janni Ree bekræfter overfor SE & HØR.
Stort drama
Sidste sæson sluttede med en tur til Færøerne - og den nye sæson tager fat, hvor den sidste slap. Så derfor er der en del drama allerede fra start.
Ifølge Janni selv, har hun efter sidste sæson udtalt en del lidt hårde ting. Men Janni fortæller til SE & HØR, at det slet ikke er de andre forsidefruer i programmet, som er årsagen til de hårde udtalelser - men derimod klipningen af programmet.
"Jeg synes, det har været en anstrengende sæson. Og som man også ser i det første afsnit, så handler det meget om mig – det hele handler om mig," uddyber Janni Ree.
Heldigvis vender stemningen og der er også mange øjeblikke uden fnidder, i den nye sæson.
Du kan se den nye sæson af Forsidefruer på TV3 og Viaplay kl. 20.00 hver torsdag, fra den 2. september.