Jarl Friis-Mikkelsen sælger huset: Se billederne af Gentofte-villaen

Underholdning
Foto: Nybolig
Jarl Friis-Mikkelsen er lige blevet 68 år. Nu har han sat sin rødstensvilla i Gentofte til salg.

Lige nu læser andre også

Til BT fortæller Jarl Friis-Mikkelsen, at der intet dramatisk er over hussalget: "Vi vil gerne se, om vi kan lave en forandring. Nu har vi efterhånden boet det samme sted i mange år."

Den 193 kvadratmeter stor bolig kan ses på Nybolig, der har fået den store villa i Gentofte til salg. 

Ud over de 193 kvadratmeter bolig indeholder villaen også en kølder på 104 kvadratmeter. Der har Jarlens vinsamling boet ganske fornuftigt. 

Boligen, der er beliggende på Tagestorp tæt på Bernstorffparken er sat til salg for 13,2 millioner kroner.

Til BT fortæller Friis-Mikkelsen, at han endnu ikke ved, hvor han flytter hen, når huset er solgt. Han har dog en idé om i hvilken retning, han gerne vil flytte.

"Det kan ikke udelukkes, at vi sælger huset, fordi vi gerne vil tættere på byen. Mere kan jeg ikke sige lige nu."

Jarl Friis-Mikkelsen har været en del af den danske tv-verden i flere årtier. Hans gennembrud fik han sammen med Ole Stephensen i de legendariske Op på Fars Hat-film, hvor han spillede figuren Carlo. Siden fulgte flere programmer på tv, hvor han som vært har styret mange programmer på flere kanaler. 

Frank Hvam og Casper Christensen pustede til Jarlens popularitet, da han fik en gennemgående rolle som sig selv i tv-serien Klovn. 

Jarl Friis-Mikkelsen er desuden svigerfar til Casper Christensen.

 

Anbefalet til dig