Jason Watt bekræfter: Skal skilles

02/01/2023

Ida Hansson

Foto: Niels Henrik Dam/Her Og Nu/Ritzau Scanpix
Jason Watt og Majbrit Berthelsen bekræfter begge, at de skal skilles.

Mest læste i dag

Den tidligere racerkører Jason Watt danner ikke længere par med med Majbrit Berthelsen. Det bekræfter de begge i et opslag på Instagram.

Parret var gift i 8,5 år.

"Tiden mellem dette billede og nu har været noget af en rejse for Majbrit og mig - men det ender her," sådan indleder Jason Watt sit Instagram-opslag og fortsætter:

"Vi har været hinandens støtter når livet var hårdt for den ene eller den anden, og det vil jeg altid kigge tilbage på med smil. Men hvis man ikke længere er lykkelig i hinandens selskab, så kan man vælge at leve videre i håbet eller vælge hver sin vej. Vi har i fællesskab og uden drama valgt det sidste, så 2023 bliver nyt på flere måder. Godt nytår til jer alle sammen nyd livet, der er kun et enkelt af dem så vidt jeg er orienteret".

Også Majbrit Berthelsen har lavet et opslag, hvor hun bekræfter bruddet.

Her skriver hun, at 2022 ikke lige har været det bedste for hende. Hun mistede sin far, gik ned stress og sluttede året af med en skilsmisse.

Jason Watt har været gift to gange tidligere, og har børnene Filuca og Noah sammen med radioværten Mai-Britt Vingsøe.

Anbefalet til dig