Johnny Hansen overrasker med ‘Krænkesangen’

Af: Julie Møller

|

10/12/2021

Underholdning
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix.
På det seneste album fra Kandis er der en sang, der trækker tråde til et emne, der har fyldt meget i den seneste tid.

Lige nu læser andre også

Kandis har et kæmpe bagkatalog af sange, og uanset om det handler om Facebook eller linedance, så formår Johnny Hansen og resten af bandet at sætte musik og tekst til emnerne.

På Kandis’ seneste album finder man en sang, der dykker direkte ned i et emne, der har fyldt meget i medierne i den seneste tid: Sexismedebatten.

“Gider du at krænke mig i nat?”

“Du må slikke mig i øret ligeså tosset, du vil. Det gør man over i København. Jeg har et højt særligt ønske om at få dig til at stønne højt og viske mit navn.”

Sådan lyder teksten blandt andet i sangen, der har fået titlen ‘Krænkesagen’. Du kan lytte til hele sangen øverst i denne artikel. 

Mærker en våd tunge

“Det gør man over i København,” synger Johnny Hansen med en tydelig reference til  Københavns tidligere overborgmester Frank Jensen. 

Blandt andet har Annette Heick fortalt om, hvordan hun tilbage i 2010 oplevede, at Frank Jensen slikkede hende i øret.

For 11 år siden fyldte Øresundsbroen 10 år. Det blev fejret med folkefest og fyrværkeri, og Annette Heick var vært for festlighederne.

Men det er ikke kun det smukke fyrværkeri, der står tilbage i minderne, når hun tænker tilbage på aftenen, der ligger 11 år tilbage i tiden.

“Mens vi står der og ser op på nattehimlen og fyrværkeriet, mærker jeg en våd tunge i mit venstre øre. Jeg vender hovedet og ser overborgmesteren stå med et kælent blik ved siden af mig,” skrev Annette Heick i en klumme i B.T i oktober sidste år. 

Det var Københavns daværende overborgmester Frank Jensen, der - ifølge Annette Heick - slikkede hende i øret.

 

 

Anbefalet til dig