Jubler over dansk biografsucces: Skal genindspilles på amerikansk

18/11/2021

Julie Møller

Foto: Shutterstock.
Det er anden gang i år, at det er lykkes Zentropa at sælge rettighederne til et amerikansk remake efter det også lykkedes med Thomas Vinterbergs Oscar-belønnede ‘Druk’ i foråret.

Mest læste i dag

Anders Thomas Jensen og Zentropas danske filmsucces ‘Retfærdighedens ryttere’ skal laves i et amerikansk remake med titlen ‘Riders of Justice’.

Det betyder, at det er anden gang i år, at det er lykkes Zentropa at sælge rettighederne til et amerikansk remake efter det også lykkedes med Thomas Vinterbergs Oscar-belønnede ‘Druk’ i foråret.

Det skriver Have Kommunikation i en pressemeddelelse.

Anders Thomas Jensen og Zentropas danske filmsucces ‘Retfærdighedens ryttere’ skal laves i et amerikansk remake med titlen ‘Riders of Justice’. Her ses nogle af de bærende roller i den danske udgave. Forrest fra venstre: Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen. Bagest fra venstre: Nicolas Bro og Lars Brygmann. Foto: Anders Overgaard

‘Retfærdighedens ryttere’ fik biografpremiere i november sidste år, hvor den fik flotte anmeldelser og efterfølgende solgte over 600.000 billetter. Filmen modtog også flere Robert- og Bodil-priser og var i det hele taget én af corona-årets store biografsucceser i Danmark. 

Den danske udgave af filmen har Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Lars Brygmann, Nicolas Bro, Andrea Heick Gadeberg, Gustav Lindh og Roland Møller i de bærende roller. Hvem der kommer til at spille med i den amerikanske udgave, er ikke meldt ud.

‘Retfærdighedens ryttere’ er skrevet af Anders Thomas Jensen baseret på en historie udviklet af ham selv og instruktør og manuskriptforfatter Nikolaj Arcel. Og det er netop de to, der er blevet hyret til at skrive den amerikanske version af filmen. 

Rettighederne til filmen er købt af det amerikanske selskab Lionsgate, og filmen skal produceres af 21 Laps, der senest også stod bag actionkomedien ‘Free Guy’ med Hollywood-stjernen Ryan Reynolds i hovedrollen.

 

 

Anbefalet til dig