Justin Timberlake sælger sangkatalog: Scorer gigantisk millionbeløb

Underholdning
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den verdenskendte sanger har solgt rettighederne til sit sangkatalog for et svimlende millionbeløb.

Lige nu læser andre også

I løbet af de seneste år er der flere og flere sangstjerner, der er begyndt at sælge rettighederne til deres sangkataloger.

Dette omfatter bl.a. Bob Dylan, Shakira, Paul Simon, Tina Turner og Bruce Springsteen, der alle har sagt farvel til rettighederne til deres respektive sangkataloger for enten million- eller milliardbeløb.

Og nu har endnu en stjerne valgt at gøre det samme. Justin Timberlake har nemlig solgt sit sangkatalog, der indeholder store hits såsom 'Cry Me A River' og 'Rock Your Body' til Hipgnosis Song Management. Det skriver Reuters.

Hipgnosis Song Management, der har kapitalfonden Blackstone i ryggen, har spenderet en stor sum penge på Timberlakes rettigheder. Ifølge The Wall Street Journal vurderes handlen nemlig til omtrent 100 millioner dollar, hvilket svarer til næsten 700 millioner kroner.

Hvad der er værd at bemærke er, at aftalen ikke dækker over fremtidige udgivelser fra Justin Timberlake. Det kan derfor ikke udelukkes, at han om i fremtiden vil kunne gennemføre endnu en handel af samme kaliber.

Den store handel er faldet på plads i en tid, hvor en stor mangel på livekoncerter samt forsinket udgivelse af ny musik, hvilket er forårsaget af pandemien, får artister til at forsøge at tjene penge på deres ældre værker.

Tidligere på året stod Hipgnosis Song Management også opkøbet af den canadiske stjerne Leonard Cohens musikkatalog, mens britiske Sting solgte sit karrieremusikkatalog til Universal Music Publishing Group.

Ingen af disse handler er dog på samme niveau som Bruce Springsteens salg af sit bagkatalog til Sony. Denne aftale skulle angiveligt have indbragt ham hele 500 millioner dollars, hvilket er svarende til ca. 3,3 milliarder kroner.

Hipgnosis har gjort det til en forretning at opkøbe kendte artisters sangkataloger, hvorefter de tjener penge, når musikken streames online eller bruges i film og reklamer.

Virksomhedens partnerskab med Blackstone har til formål at investere intet mindre end 1 milliard dollars i opkøb af musikrettigheder, indspilning af sange samt administration af kataloger.

Anbefalet til dig