Kæmpe millionbeløb: Her er årets største kendishandler

Af: Julie Møller

|

08/12/2021

Underholdning
Foto: PR - Madslanger.com Foto: Isaac Sterling / Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix / Frank May/AP/Ritzau Scanpix.
Udover corona, kommunalvalg og slettede sms’er har 2021 også budt på rigtig mange bolighandler, hvor der på flere af skøderne ikke bare har stået rigtig mange nuller, men også et ganske velkendt navn.

Lige nu læser andre også

Både popstjerner, skuespillere, sportsikoner og store mediepersonligheder er blandt de mange danskere, der har købt ind på boligmarkedet i år - og det er i flere tilfælde med den helt store pengepung: De ti største kendishandler i år har alle resulteret i salgspriser over et tocifret millionbeløb.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Her er årets ti største kendishandler

Mads Langers vilde villahandler

Sangfuglen Mads Langer er involveret i flere kæmpestore millionhandler på boligmarkedet i år: Udover købet af sit nye hjem - en 300 kvadratmeter stor pragtvilla til 26 millioner i Hellerup - indbragte salget af sangerens tidligere villa i Valby også et skyhøjt beløb.

De nye ejere gav nemlig 34,5 millioner kroner for at overtage nøglerne til det 282 kvadratmeter store hjem i københavnerbydelen - årets dyreste celebre handel, som Boliga.dk har kendskab til.

Se husets tidligere salgsopstilling her

https://www.boliga.dk/bolig/1361691/antoinettevej_4_2500_valby

Stor salgspris til Karsten Aabrink

Salget af den tidligere fodboldtræner og administrerende direktør i FC København Karsten Aabrinks landejendom i Nordsjælland har også indbragt en af årets helt store salgspriser.

Det 15-værelsers store hjem med den næsten tre hektar store grund blev nemlig solgt for 30.750.000 kroner tilbage i januar.

Se landejendommen her

https://www.boliga.dk/galleri/241

Stor fortjeneste til Jussi Adler-Olsen

Danmarks ukronede krimikonge Jussi Adler-Olsen har også slået sine folder på boligmarkedet i år: Han solgte nemlig sin store villa i Valby på 320 kvadratmeter for 22,6 millioner kroner.

Det er en rimelig solid “fortjeneste” i forhold til de 12,5 millioner kroner, forfatteren selv gav for huset for fem år siden.

Se huset her

https://www.boliga.dk/galleri/3816 

 Jussi Adler-Olsens tidligere bolig: Foto: Paulun Bolig

Lund Madsens farvel til Østerbro

2021 blev også året, hvor den populære tv- og radiovært Anders Lund Madsen rykkede teltpælene op og tog fra storby til forstad.

Efter godt og vel ti år på Østerbro solgte han sit eksklusive byhus for 15,8 millioner kroner og byttede det ud med en villa i Lyngby, som han købte sidste år for 14,4 millioner kroner.

Se huset her

https://www.boliga.dk/galleri/3079 

Anders Lund Madsens tidligere bolig: Foto: Realmæglerne Østerbro.

Christophers handel udenom markedet

I foråret solgte popstjernen Christopher sin lejlighed på Christianshavn udenom det offentlige marked efter fire år på adressen.

Han fik 15,3 millioner kroner for den 170 kvadratmeter store københavnerlejlighed, som han byttede ud med et rækkehus på Holmen, som han og fruen Cecilie Haugaard købte sidste år.

Se lejlighedens tidligere salgsopstilling her

https://www.boliga.dk/bolig/1259121/christianshavns_voldgade_8_3_doerlejl_13_1424_koebenhavn_k

Grevinde Alexandra solgte med afslag

Efter ti måneder på markedet, blev Grevinde Alexandras villa i Charlottenlund for nyligt solgt for intet mindre end 13,75 millioner kroner.

Grevinden var således til at handle med, i hvert fald er de nye ejere af den 215 kvadratmeter store nordsjællandske villa kommet til adressen med et afslag på 1,25 millioner i forhold til udbudsprisen.

Se huset her

https://www.boliga.dk/galleri/4218 

Grevinde Alexandras tidligere bolig: Foto: Lützau.dk

Hurtig hushandel til Burhan G

Ikke engang en måned efter at popsangeren Burhan G satte sin moderne luksusvilla i Holte til salg på det offentlige boligmarked, blev der fundet en køber til det 177 kvadratmeter store hjem.

Hitmageren nåede kun at bo på den nordsjællandske adresse i lidt over to år, før den altså igen blev handlet. Burhan G fik 11,8 millioner kroner for sit hus.

Se huset her

https://www.boliga.dk/galleri/3632 

Burhan G's tidligere bolig: Foto: Lokalbolig Holte

Cykelikon fik endelig solgt

Det var ikke første gang, at den tidligere cykelrytter og etapevinder Bo Hamburgers villa i Gentofte havde været til salg, da den i slutningen af 2020 endnu en gang ramte markedet.

Men denne gang gav det pote efter tre måneder: En køber gav nemlig 11,7 millioner kroner for den 191 kvadratmeter store 30er-villa i den mondæne hovedstadskommune.

Se huset her

https://www.boliga.dk/galleri/3121 

Bo Hamburgers tidligere bolig: Foto: Claus Borg & Heilesen

Rolf Sørensens store villasalg 

Fra en stor sportskanon til den anden; 2021 blev også året, hvor den kendte cykelrytter Rolf Sørensen solgte sit liebhaverhjem i Sandbjerg, Nordsjælland.

Køberen til den næsten 400 kvadratmeter store stråtækte villa blev fundet efter to måneder og var villig til at betale 11,6 millioner kroner for det luksuriøse hjem.

Se huset her

https://www.boliga.dk/galleri/3395 

Rolf Sørensens tidligere bolig: Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen

Per Wimmers vilde bolighandler

Finansmanden Per Wimmer kom i medierne, da han i sommer købte sin egen private ø udenfor Sydsjællands kyst, men det er dog ikke den handel på 7,3 millioner kroner, der placerer sig blandt årets ti største kendishandler i år.

Det er i stedet købet af en penthouselejlighed på lidt mere end 100 kvadratmeter inde midt i København, som Wimmer betalte 10,85 millioner kroner for.

Se lejlighedens tidligere salgsopstilling her

https://www.boliga.dk/bolig/1785699/dronningens_tvaergade_12a_5_1302_koebenhavn_k 

Per Wimmers tidligere bolig: Foto: Lützau

 

 

Anbefalet til dig