'Kærlighed hvor kragerne vender'-deltager taler ud: Der har været en del svigt

Af: Ida Hansson

|

15/05/2023

Underholdning
Foto: TV 2-play
Foto: TV 2-play
Den 31-årige deltager i programmet 'Kærlighed hvor kragerne vender', har ikke ligefrem haft en nem barndom.

Lige nu læser andre også

Programmet 'Kærlighed hvor kragerne vender' ruller lige nu over skærmen på TV 2 og TV 2-play, og de fire single fyre bliver sat gevaldigt på prøve i jagten om at finde den store kærlighed.

Programmet går ud på, at de 4 singler 'invaderes' af en masse nysgerrige kvinder. Kvinderne har enten valgt en bestemt fyr eller også er de interesserede i alle fire. I første program speeddater dater de, og efterfølgende skal der sorteres nogle piger fra. Efter endnu en date er det pigernes tur til, at vælge om de vil date videre, eller om de ikke er interesserede.

Selv om der gennem programmet holdes et forholdsvis højt tempo, så når deltagerne alligevel at komme ind på nogle ret private- og nogle gange tunge emner.

Dette gælder blandt andet for den 31-årige deltager Jannich, som har haft en ret så turbulent barndom. Det fortæller han til SE & HØR, som har besøgt ham i hans lejlighed i Odense.

Jannich fortæller, at der gennem hans barndom har været 'en del flytninger' og 'en del' kan man vidst roligt sige.

Den nu 31-årige Jannich er nemlig flyttet intet mindre end 24 gange, inden han fyldte 18. Ydermere fortæller han, at der nok også er nogle adresser som ikke registreret, så tallet er nok en smule højere end de 24.

At flytte så mange gange har givetvis været hårdt for Jannich, som den dag i dag stadigvæk ikke ved, hvorfor han og hans mor og stedfar flyttede så meget.

Han siger, at hans bedste bud er, at der ikke var helt styr på økonomien. Hans bedste bud er, at ubetalte regninger og manglende betaling af husleje kan ligge bag de mange flytninger.

Siden 2021 har Jannich gået til psykolog, hvor han har talt om sin barndom, og de mange udfordringer der har været.

"Hun (psykologen) sagde, at jeg læner mig op ad det, der hedder kompleks PTSD (posttraumatisk stressforstyrrelse, red.) på grund af alle de her flytninger," siger han til SE & HØR.

Selv om det har været en svær og udfordrende barndom for Jannich, så lader det til, at han i hvert fald har fundet ud, hvordan han ikke være som forælder, hvis/når han en dag får børn.

"Det er noget, jeg vil gøre meget anderledes, hvis jeg får børn. Det er helt sikkert. Jeg vil i hvert fald ikke byde mine børn at skulle flytte så mange gange, for jeg ved, hvad det har gjort ved mig selv. Man føler sig jo ikke hjemme nogen steder. Du ved fra en tidlig alder, at du om et par måneder skal begynde at pakke flyttekasserne igen. Det er jo ikke sundt," fortæller han.

Jannich har i dag en stor drøm om at skabe sin egen familie.

Anbefalet til dig