Det gik noget bedre for boybandscenen senere i tiden, hvor særligt Nik & Jay viste, hvordan man den klassiske formel kunne skilles ad og sættes sammen på en ny måde. Der var ikke behov for tre til fem meget forskellige personer, og så skulle der personlighed og musikalsk uniqueness ind for, at det kunne skille sig ud. Senere har også Citiboys vist, at det kan lade sig gøre med boybandkonceptet i Danmark.
Det vidste man måske godt i 90'erne også, men håbet om at lave en Backstreet Boys, Westlife eller Boyzone gav pladeselskaberne dollars i øjnene og de forsøgte i hvert fald et par gange med projekter, som de fleste i dag lykkeligt har glemt.
Så uden yderligere omsvøb: Husker du?
C21 - Dansk boybandsucces i start 0'erne
En af boybandets styrker er, at ungpigerne kan forelske sig i mange forskellige typer. Derfor ledte producerne efter forskellige typer, der dog skulle have styr på udseendet først og derefter stemmen.
C21 blev dannet i 1998 af musikproducer Lars Quang. Efter sigende hørte han Søren Bregendal synge i omklædningsrummet efter en fodboldkamp, hvorefter Quang inviterede ham ind til sit studie for at teste Bregendals sangevner. Bregendal tog sin skolekammerat Esben Duus med til studiet. Da de var opvarmningsband til en fødselsdagsfest i 2000 mødte de det sidste medlem i trioen, Davis Pepke og C21 var dermed dannet.
Da deres debutalbum udkom, blev det faktisk det bedst sælgende album fra et boyband nogensinde i Danmark, og det skabte grobund for et eventyr udenfor landets grænser. Særligt i Asien fik trioen succes med i alt 300.000 solgte albums. I Danmark blev det til 40.000, hvilket også var nok til at sikre dem flere pladser på diverse hitlister.
Deres største hit var covernummeret 'One night in Bangkok'.
Bandet gik i opløsning i 2006, men særligt Søren Bregendal har fået en del ud af sin videre karriere med både film- og tv-roller samt en sejr i Danmarks Eurovision Contest.
Fortyfive Degrees - Det tidligere og kortlivede projekt
Musikken var som taget ud af Stock, Aitken and Waterman og inspirationen kom fra Take That og Westlife. Projektet blev dog ikke til det helt store og de tre medlemmer måtte hurtigt finde på andre ting at tage sig til.
Projektet blev opfundet af Lotte Reimer, der på det tidspunkt var promoter og skulle bruge en spydspids inden for dansk pop. Det blev det første rendyrkede boyband, der skulle tage arven op efter Take That var gået fra hinanden.
Selvom gruppen endte med at blive udgivet i en række lande, så var succesen ikke helt så stor som ventet. Gruppens første single 'No one in this world' fik dog en del airplay og det endte med omkring 20.000 solgte enheder, som dog slet ikke levede op til promotorens store forventninger.
I dag er det ene medlem, Rico Corneliussen, direktør i Esport Danmark, mens gruppens andet medlem, Martin Nordkvist, har slået sig på forfattergerningen. Her har han både udgivet bøger om vin og ungdomsromaner. Han nyeste bog er en slankebog til mænd, der netop er udkommet.
FU:EL - Når TV-koncepter blandes ind i mikset
I 2003 ville programmet Popstars blande sig i Boyband-konceptet. Derfor forsøgte de efter et format, der meget vel kan sammenlignes med X Factor, at lede efter forskellige typer til et nyt boyband. Det endte med FU:EL, der ikke rigtig slog igennem nogen steder.
Det startede eller lovende for de fem drenge i bandet, der gik direkte ind somnummer ét på singlehitlisten med deres nummer 'Please, please'.
Det efterfølgende album fejlede stort med kun 5.000 solgte enheder. Musikmagasinet Gaffa gav albummet én ud af seks stjerner og skrev: "Musikken har ingen charme, ingen værdighed, ingen relevans."
Det ene af medlemmerne i FU:EL har senere skabt sig en karriere indenfor musikken. Det drejer sig om Patrick Spiegelberg, der har skrevet numre til bl.a. X Factor og Eurovision.
Kan du huske andre lækre bands fra din ungdom, som vi ikke har nævnt her?