Katastrofe før Vild med dans: “Jeg tror da lige, vi alle mistede farven i hovederne”

Underholdning
Henrik Ohsten/TV 2
Kort før lørdagens Vild med dans, skete der dét, som der bare ikke må ske.

Lige nu læser andre også

Merete Mærkedahl fortæller nu på sin Facebook-profil, at en regulær tøj-katastrofe udspillede sig fredag, dagen før lørdagens show. 

Til alt held, valgte Thomas Evers og Merete Mærkedahl, at tage en prøvedans i deres kostumer til lørdagen - hvilket skulle vise sig, at være et held. Merete var iført en rød kjole, med intet mindre end 5300 perler på - og da de gik i gang med at danse, så dryssede perlerne pludselig af kjolen. 

I otte timer havde hele fem mand siddet og arbejdet koncentreret på kjolen. 200 rækker med 26 perler på hver, var sirligt sat fast på den røde jive-kjole - og nu lå otte timers arbejde i løbet af få minutter på gulvet. 

“Jeg stoppede med det samme og var vildt bange for, at jeg havde gjort noget forkert. Det viste sig dog, at de nederste perler i rækkerne havde en skarp inderside, som skar alle snorene over. Jeg tror da lige, at vi alle mistede farven i hovederne (også sevom jeg for første gang i mit liv har fået en spraytan),” skriver Merete Mærkedahl i et opslag på sin Facebook-profil. 

Du kan se hele kjole-katastrofen nederst i artiklen.

Kjolen nåede heldigvis at blive fikset. Foto: Henrik Ohsten/TV 2

Utroligt nok, så nåede kjolen alligevel at blive klar til lørdagens Vild med dans. Det lykkedes nemlig kostumeafdelingen at skaffe et vidt perlestykke, fra en kjole som Vicki Joe har danset i, i en tidligere sæson. Det perlestykke blev syet på en gammel kjole, som den tidligere Vild med dans-vært Andrea Elisabeth Rudolph havde på i allerførste sæson i 2005.

Blev fikset i autoværksted

Men de hvide perler skulle jo også males - så chefkostumedesigner Christina Ramlaus mand, måtte bruge fredag nat i sit autoværksted. Her fik han sprøjtemalet alle perlerne. 

“Shit, jeg bøjer mig i støvet for systuen på 'Vild med dans'. Al hæder og ære til jer og tak for jeres store arbejde uge efter uge. Jeg har elsket alle mine kjoler,” skriver Merete i sit opslag. 

Derudover snyder hun heller ikke hendes følgere, for at se hele katastrofen på nært hold. 

“Og I andre får til gengæld lov at se 5300 perler vælte af mig her på den video, vi lavede, efter det var gået op for os, at den dråbeformede endeperle nok ikke skulle have været solgt til kostumebrug,” slutter hun af.

Du kan se hele opslaget her: 

 

Anbefalet til dig