Kendis langede ud efter DR: Nu svarer de igen

Underholdning
Foto: Shutterstock
DR svarer nu på den kritik, der er blevet sendt deres vej af influenceren Lærke Bodilsen.

Lige nu læser andre også

For få dage siden meddelte Lærke Bodilsen sine følgere på Instagram, at DR havde truffet en beslutning om, at sæson to af 'Se på mig' er blevet droppet.

Her lagde den unge influencer og OnlyFans-model ikke skjul på, at hun var rasende på DR.

Det fik hende til at lange kraftigt ud efter DR, som hun mener har manipuleret med hende.

Derudover var hun rasende over, at de har droppet sæson to af hendes serie, efter hun havde brugt et halvt år på at optage den - og sagt nej til flere andre tilbud om at deltage i tv-programmer.

"Jeg er ikke blevet behandlet særlig godt, de har forsøgt at manipulere mig og presse mig til ting, som jeg ikke ville," lød det fra hende.

Kasper Tøstesen, der er redaktionschef i DR Ung, fortæller til SE og HØR, at det ikke er et billede, de kan genkende hos DR.

Derudover afslørede han også, hvad der ligger til grund for, at de har besluttet at droppe sæson to af 'Se på mig'.

"Vi havde et fint samarbejde med Lærke Bodilsen om seriens første sæson, og fortsættelsen havde som ambition at nuancere og udvikle fortællingen yderligere. Det har vi haft mange snakke om undervejs, men desværre har vi ikke kunnet blive enige om afgørende elementer i seriens indhold. Derfor har vi efter moden overvejelse fundet det mest hensigtsmæssigt for alle parter at stoppe samarbejdet," siger han til SE og HØR.

Kasper Tøstesen slår også fast, at de er ærgerlige over, at de har været nødt til at droppe sæson to. For DR har det dog været vigtigt, at begge parter kunne se sig selv i det færdige produkt.

"Det er vi ærgerlige over, men når man laver en serie, der som her fortæller en personlig historie, er det helt afgørende, at begge parter skal kunne se sig selv i det færdige produkt. Hvis det ikke er tilfældet, er det bedre at sige stop," fortæller han.

Anbefalet til dig