Kendt instagrammer og TV-vært kæmper mod kiloene

Af: Julie Møller

|

18/05/2020

Underholdning
Foto: TV2
For instagrammer og tv-vært Mette Helena har vægten altid været en udfordring. Men nu er hun gået i gang med kampen mod kiloene. Det fortæller hun på Retrovilla.dk.

Lige nu læser andre også

Som barn blev hun kaldt Store Mette, og da hun kom på efterskole var øgenavnet Brutalis. Da hun stoppede på højskole i 2003, sagde vægten 86 kilo, men en omgang kyssesyge resulterede i en 8 kilo mindre udgave af Mette Helena.

“Det gik op for mig, at jeg kunne tabe mig. Jeg meldte mig hos Vægtkonsulenterne. Jeg vejede min mad og gik til ugentlige vejninger. Da jeg afsluttede forløbet hos Vægtkonsulenterne i 2004, vejede jeg 59 kilo.”

 

Mette Helena (i midten), kendt fra bl.a. Nybyggerne, er gået i gang med et vægttabsforløb. 

 

 

 

Men siden da har vægten svinget meget, forklarer hun. Mette Helena har været igennem graviditeter, fødsler, kærestesorger, stress og livskriser:


“Jeg spiser nærmest på forskud. Måske for at have energi nok til at overleve strabadserne? Jeg har det også skidt med at mad går til spilde. Jeg kan godt finde på lige at spise det sidste stykke kød eller kage. Det ville da være synd bare at smide det ud. Jeg levner ikke. Jeg har ikke ro, før slikskålen er tømt. Generelt har jeg bare spist for meget og rørt mig for lidt de sidste par år” uddyber hun på Retrovilla.dk.

Den gule motivationsfaktor

“Jeg havde købt en fantastisk gul Escada spadseredragt på DBA.dk. Den viste sig at være alt for lille. Det er mit mål at se bragende godt ud i den dragt, og derfor vil jeg tabe mig. Jeg har hængt den på mit skab, så jeg hver dag bliver mindet om, hvad jeg kæmper for,” fortæller Mette Helena.

En skræddersyet og struktureret kostplan fra en vægttabscoach skal hjælpe Mette Helena mod målet. Indtil videre har hun tabt 6 kilo, men hun er ikke i mål endnu.

“Jeg kan ikke helt passe den gule nederdel endnu. Jeg vil gerne tabe mig 6-8 kilo mere”. 

Mette Helena har før tabt sig mange kilo. Derfor ved hun også godt, hvad der bliver den største udfordring: At holde vægten.

“Wulff (vægttabscoach.red) er fortrøstningsfuld i forhold til, at jeg når mit mål og stabiliserer min vægt. Det har han gode erfaringer i. Jeg har masser af erfaringer med at tabe mig. Jeg vil gerne lære at holde mig vægt, og det har Wulff lovet at støtte mig i", siger Mette Helena.

 

 


 

Anbefalet til dig