Kendt sanger anklages for seksuelt overfald

Af: Kasper

|

03/10/2021

Underholdning
Foto: Shutterstock
Den kendte hitsanger er blevet mødt af anklager om seksuelt overfald i forbindelse med optagelserne af en musikvideo

Lige nu læser andre også

Den amerikanske supermodel Emily Ratajkowski påstår, at hun er blevet seksuelt forulempet af Robin Thicke i forbindelse med optagelserne til musikvideoen til hitsangen Blurred Lines.

Den 30-årige model beskylder den succesfulde sanger for at have befamlet hendes bryster uden samtykke under optagelserne af musikvideoen tilbage i 2013. Det sker i hendes kommende bog 'My Body', skriver Sunday Times.

Supermodellen hævder i bogen, at Robin Thicke 'vendte tilbage til sættet lidt fuld for at optage kun med mig'.

"Ud af ingenting følte jeg køligheden og fremmedheden af en fremmedes hænder, der tog om mine bare bryster bagfra. Jeg flyttede instinktivt væk og så tilbage mod Robin Thicke," skriver Emily Ratajkowski i sin bog.

Foto: Emily Ratajkowski

Ratajkowski fortæller også, at hun følte 'ydmygelsen pumpe gennem hendes krop'.

Modellen var en del af musikvideoen sammen med både Robin Thicke, sanger Pharrell Williams og Rapper TI.

Videoens instruktør, Diane Martel, har fortalt til Sunday Times, at hun godt kan huske den påståede hændelse.

"Jeg husker øjeblikket, hvor han tog om hendes bryster. Han stod bag hende, da de begge var i profil," forklarede Diane Martel til Sunday Times, som også understregede, at Thicke efterfølgende undskyldte til Ratajkowski.

Foto: Robin Thicke

Blurred Lines var et gigantisk hit og toppede hitlister over hele verden. Teksten og musikvideoen er dog blevet kritiseret af personer, der mener, at den refererer til sex uden samtykke. Pharrell har senere indrømmet, at han er 'flov' over sangteksten.

Thicke har dog forsvaret videoen, hvilket han blandt andet gjorde over for BBC i 2013, hvor han blot sagde, at han kritikere ikke 'forstår sangen'.

I 2015 forsvarede han også sangteksten over for New York Times, hvor han sagde, at det ikke var meningen, at sangteksten skulle have seksuelle konnotationer.

"Jeg har aldrig og vil aldrig skrive en smag med nogen negativ konnotation," sagde han dengang ​til New York Times.

 

 

Anbefalet til dig