Kendt skuespillerinde scorer værtsjob på nyt TV 2-program

16/07/2021

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
Et nyt underholdningsprogram er på vej til TV 2. Det nye TV 2-program får Anders Breinholt og Neel Rønholt som værter.

Mest læste i dag

Savner du et underholdningsprogram, du kan dase hen til om lørdagen? I så fald er der gode nyheder. Det er nemlig netop, hvad der er på vej til TV 2.

Lørdag den 31. juli har TV 2 nemlig premiere på deres nye lørdagsprogram 'En vej ud'. Det er et helt nyt program, hvor skuespillerinde Neel Rønholt og Anders Breinholt skal fungere som værter. Det skriver BILLED-BLADET

Undervejs i det nye program kommer de til at få besøg af en række kendte danskere. 

36-årige Neel Rønholt er især kendt for sit virke som skuespillerinde, hvor hun bl.a. har medvirket i de populære 'Tinka'-julekalendere. Derudover har hun også medvirket i bl.a. 'Mercur' og 'Badehotellet'. 

Til trods for, at hun primært har arbejdet som skuespillerinde, er det at arbejde som tv-vært dog heller ikke helt uvant for hende. I 2012 var hun nemlig vært på den første sæson af 'Den store bagedyst' sammen med Peter Ingemann. 

Som tidligere angivet, er det dog ikke Neel Rønholt, der ene og alene skal varetage værtsjobbet. Her får hun nemlig selskab af den rutinerede Anders Breinholt, som mange bl.a. kender fra 'Natholdet'. 

I det første program skal fire kendte deltagere stjæle et dyrebart Fabergé-æg fra en bankboks, skriver BILLED-BLADET. 

Her får man blandt andet mulighed for at opleve Peter Frödin og Jimmy Jørgensen lænket i kæder og håndjern, mens John 'Faxe' Jensen og Karina Frimodt skal forsøge at navigere gennem stødzoner. Fir at få fat i det dyrebare Fabergé-æg skal de løse en række gåder og forhindringer.

Det første afsnit af otte planlagte afsnit bliver sendt lørdag den 31. juli kl. 20.00 på TV 2. 

Anbefalet til dig