Kendt tv-par afslører stor nyhed

22/12/2021

Julie Møller

Foto: Shutterstock.com
Parret venter deres første barn.

Mest læste i dag

I den seneste sæson af TV 2-programmet ‘Nybyggerne’ kæmpede deltagerne om et hus i Sønderborg i Sønderjylland til en værdi på næsten 2,8 millioner kroner.

Det blev Caroline og Reece, der endte med at løbe med sejren og præmien: Det hus, de selv har skabt i programmet.

Nu afslører vinderparret, at det ikke kun bliver de to, der rykker ind på adressen i Sønderborg.

De skal nemlig inden længe være forældre for første gang.

“Når 2 bliver til 3,” skriver Caroline til billedet på Instagram, hvor parret står sammen og holder et scanningsbillede i hånden.

Her ses de fire par fra 2021-sæsonen af 'Nybyggerne'. Vinderparret blev det grønne hold, Caroline og Reece, der snart bliver forældre. Foto: André Blinkilde, Metronome, TV 2.

I kommentarfeltet strømmer det ind med lykønskninger, og ‘Nybyggerne’-værten Christian Degn sender også en hilsen til parret:

“SÅ HAVDE I JO EN NYHED EFTER FINALEN, DA JEG SPURGTE … !! Eeeeeeij, hvor er det bare fantastisk nyt !!! KÆMPE TILLYKKE TIL JER. ALLE TRE,” skriver TV 2-værten.

Ny sæson vender tilbage

Til næste år vender TV 2-hittet 'Nybyggerne' tilbage igen, og det er allerede afsløret, hvor det kommer til at blive optaget.

I 2022 er det i Horsens, at 'Nybygger'-kreativiteten skal udfolde sig.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Foto: André Blinkilde, Metronome, TV 2.

Har du en drøm om at deltage, så er det nu, at du skal slå til. Det melder TV 2 ud, da de allerede søger deltagere til næste års kommende sæson.

Hvis du ønsker at være blandt deltagerne i den kommende sæson, så er det altså nu, at du skal tilmelde dig. 

"TV 2 og Metronome opfordrer alle på tværs af alder, seksualitet og etnicitet til at melde sig. Det vigtigste er, at I kan tænke kreativt og har lyst til at udfordre jer selv. For at i kan tilmelde jer, kræcer det, at I er en romantisk relation. Det vil sige at I er et par eller en familie. I kan derfor ikke melde jer til som fx søskende eller venner. Der bliver lukket for tilmeding den 17- januar 2022, så tøv ikke med at sende en ansøgning," lyder det fra TV 2 i pressemeddelelsen.

Ønsker du at melde dig til, så kan du tilmelde dig her.

 

 

Anbefalet til dig