Vi har set hende på dansegulvet i 'Vild med dans' i fantastiske kjoler fredag efter fredag, og der kan vidst ikke herske nogen tvivl om, at Christiane Schamburg-Müller elsker fest og farver.
Derfor fik den heller ikke for lidt, da tv-værten fejrede sin 40-års fødselsdag i weekenden.
Dagen startede i lufthavnen i Roskilde, hvor fødselsdagsbarnet og en gruppe tætte venner fløj med privatfly til Finland.
"Det jeg har oplevet i denne her weekend med min kæreste og mine venner er der kun et ord, der beskriver: EPISK. Jeg har grædt af glæde, efter jeg er kommet hjem. Og jeg skal stadig lige fordøje oplevelsen," skriver Christiane i en story på sin Instagram.
På sin Instagram-profil har hun delt skønne billeder af blandt andet en tur med hundeslæde, isbadning og ikke mindst glimt af en overdådig fødselsdagsmiddag.
Christiane Schamburg-Müller har dannet par med ejendomsmilliadæren Daniel Åxman siden 2019, og han var selvfølgelig også med til at fejre sin kæreste i de smukke omgivelser.
Foto: Instagram/@christianesm
"Jeg startede mine 40 år ved at skabe de vildeste minder og har lært, at det er gennem minder og oplevelser, at vi lever! Kæreste liv – jeg elsker dig!" skriver Christiane i et takkeopslag på sin på Instagram.
Hvis du vil fråse i de skønne billeder fra fødselsdagsfejreingen, så kan du se dem på Christianes Instagram, @christianesm.