Claire Ross-Brown blev for snart 20 år siden kendt blandt mange danskere, da hun medvirkede i den store tv-succes ‘Klovn’ med Casper Christensen og Frank Hvam i spidsen.
Her spillede hun duoens sekretær i flere sæsoner.
Efter ‘Klovn’ har der dog været lidt stille med henvendelser omkring skuespillerjobs, hvilket Claire fortalte tilbage i 2020 til Ekstra Bladet.
Siden da er der dog sket noget for Claire, som til premieren på filmen 'Bytte Bytte Baby' kunne med en glædelig nyhed.
- Faktisk fik jeg min første casting i dag. Jeg ved ikke, om jeg får den, men det var dejligt at få en casting, fordi det har jeg ikke fået i lang, lang tid, fortalte hun til Ekstra Bladet.
Claire Ross-Brown fortæller, at der er tale om en dansk tv-serie, men kan dog ikke sige mere.
- Jeg vil ikke nævne, hvad det er, fordi det kan godt være, at jeg ikke får jobbet.
Foruden jobs som skuespiller har Claire også tøjmærket CJ London, og arbejder som vært på crypto-nyhedsmediet 'Crypto Channel Direct', så helt stille er der alligevel ikke.