Det, der skulle have været en hyggelig aften ude med en kollega, endte med at blive en dyr fornøjelse for en kvindelig bruger Reddit.
I et opslag på det sociale medie fortæller kvinden om oplevelsen, der fandt sted for et par uger siden. Her besluttede hun sig for at tage ud og spise med en kollega, hvilket er noget, hun gør sjældent, da hun, som så mange andre, lever fra løn til løn. Men denne aften besluttede hun at forkæle sig selv. Aftenen tog en uventet drejning.
Det skriver Sosialnytt.
"Vi skulle bare betale for vores mad, men hun havde bekvemt glemt sin pung og sad der og stirrede på mig. Jeg er måske en svær person, men jeg ville ikke lægge ud for hendes mad, for det var mere, end jeg havde råd til," forklarer hun.
Hun fortæller videre, at det var en meget mærkelig situation, men at hendes kollega lovede at betale hende tilbage.
"Så for at runde aftenen af tog jeg også hendes regning og forventede at få pengene tilbage," siger hun.
Desuden fortæller hun, at hendes kollega altid er ude på fancy restauranter og tager på weekendture. Men hver gang hun har bedt hende om at sende de penge, som hendes kollega skylder hende, har hun haft en undskyldning for, hvorfor hun ikke kan betale.
Foto: Reddit
"Jeg tjener knap nok til at overleve, og at være i minus på grund af hende har givet mig en del angst, og jeg føler mig som en idiot," skriver kvinden.
Af de sms'er, hun har delt billeder af, fremgår det, at kollegaen hævder, at hun vil overføre pengene "i næste uge", når hun får sin løn.
"Det har været vanvittigt på det seneste, og jeg har alt muligt andet lort, som skal prioriteres, og som jeg skal bruge mine penge på [...] Jeg har allerede sagt til dig, at jeg vil betale dig tilbage, det irriterer mig. Jeg er færdig med at tale med dig," skriver kollegaen over besked.
Foto: Reddit
Kvinden spekulerer nu på, hvad hun skal gøre, og har derfor søgt hjælp på det sociale medie.
En læser foreslår, at hun gør det samme mod kollegaen, så det står 1-1.