Louise har fortrudt: "Jeg ‘forlader’ Dorph”

01/11/2021

Julie Møller

Tilbage i 2013 blev Louise Houvenaeghel gift med Jes Dorph-Petersen. I efteråret 2015 blev parret skilt. Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix.
“Jeg ville ønske, jeg havde beholdt de navne, jeg delte med mine børn. Men jeg var forblændet, og jeg troede på det, jeg gik ind til.”

Mest læste i dag

Navnet Dorph er skrottet.

Det fortæller Louise Houvenaeghel i det personlige indlæg "Jeg 'forlader' Dorph" på sin blog

Tilbage i 2013 blev hun gift med Jes Dorph-Petersen. I efteråret 2015 blev parret skilt. Ægteskabet sluttede, da tv-værtens daværende alkoholmisbrug blev for meget. Det fortalte Louise Houvenaeghel til B.T i 2016.

Hun valgte dog at beholde Dorph-navnet, men det er slut nu. 

“Jeg hedder ikke Dorph mere. Og har faktisk ikke gjort det længe. Det er jo ellers nemt og bekvemt, for mit pigenavn ’Houvenaeghel’ er ikke nemt hverken at skrive eller udtale,” skriver hun.

Tilbage i 2013 blev Louise Houvenaeghel gift med Jes Dorph-Petersen. I efteråret 2015 blev parret skilt. Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix.

Faktisk ville hun ønske, at hun aldrig havde ændret sit navn i forbindelse med ægteskabet.

“Jeg ville ønske, jeg havde beholdt de navne, jeg delte med mine børn. Men jeg var forblændet, og jeg troede på det, jeg gik ind til,” forklarer hun på sin blog. 

I 2014, mens hun stadig var gift med Jes Dorph, startede hun interiør-brandet ’A Simple Mess by Louise Dorph’. Det var også grunden til, at hun ikke slettede navnet i første omgang.

“Det var nødvendigt, at jeg pga. 'A Simple Mess' beholdt det. Det galt også i forhold til diverse TV-programmer og samarbejder,” forklarer hun. 

Men ægteskabet og navnet er altså historie nu, slår Louise Houvenaeghel fast og uddyber, hvorfor hun vælger at dele nyheden.

“Det gør jeg, fordi jeg samtidig ændrer mit firmanavn, så det ikke hedder Atelier Louise Dorph, men Atelier Atel’je . Fra nu af vil det stå på butikken, på webshoppen og på mine produkter. Jeg er mit design, min keramik og min kunst, og så er jeg dybt i hjertet ‘Louise Houvenaeghel’”, skriver hun.

 

 

Anbefalet til dig