Smykkedesigneren Mai Manniche har haft både op- og nedture med mænd, hvilket vel egentlig er meget naturligt.
På sine sociale medier inviterer hun sine følgere med ind i hverdagen, som består af blandet andet vinterbadning (når det altså er vinter), livet som smykkedesigner og ikke mindst datinglivet.
Og netop datinglivet har været et tilbagevendende tema hos smykkedesigneren.
Der har nemlig været en den drama på kærlighedsfronten igennem tiden, og for få måneder siden gik den 39-årige Mai Manniche da også ud med, at hun var gået i cølibat.
"Jeg går i cølibat, kloster whatever… Ja, jeg orker faktisk ikke hele dating-showet. De sidste uger og efter jeg kom på Raya igen, er jeg blevet inviteret på alverdens dates rundt omkring i hele verden. Men ved i hvad? Jeg orker det faktisk ikke," skrev hun i et opslag på Instagram tilbage i juni og fortsatte:
"Jeg er bestemt ikke ‘brændt barn’ og tænker alle mænd er lige så store idioter og løgnere som min eks. Men jeg orker bare ikke al den tid det tager med dates… OG så husker jeg også mig selv på, at det altså ikke er en mand der gør én lykkelig, det er man selv ansvarlig for."
Og nu kommer altså med en opdatering til sine cirka 97 tusind følgere.
"Dating. Jeg føler ofte, at jeg som kvinde er ‘for meget’ for mange mænd, fordi jeg på mange måder er en meget stærk - men også sårbar - kvinde. MEN hverken du eller jeg er ‘for meget’ - vi er lige præcis perfekte som vi er, og er det ‘for meget’ for manden, så er han bare ikke den rette," skriver hun.
Hun slutter indlægget af med at komme med en opdatering om datinglivet, og efter alt at dømmer er der ikke sket den store forandring.
"Status på mit datingliv? Not so much - jeg er gået i cølibat til der pludselig kommer en mand dumpende der ikke synes jeg er ‘for meget’," skriver hun.