Mand i chok: Har stavet sit navn "forkert" hele sit liv

05/8/22 08:04

Thea M. Andersen

Foto: TikTok / @mya_gee36
Det var et "Oh shit" øjeblik, da en 61-årig mand fandt ud af, at har stavet sit navn "forkert" hele sit liv.

De fleste har oplevet at gøre en ting i flere år, for derefter at finde ud af, at det var forkert. Dette er netop sket for en 61-årig mand, og det har hans datter delt på sociale medier.

Hans navn er Allan Grainger, og han har stavet det sådan lige siden, at han lærte at stave sit navn. I hans kørekort, pas og vielsesattest står det stavet på den måde, og han har endda fået en stor tatovering, hvor navnet "Allan Grainger" står skrevet.

Derfor var det noget af et "Oh shit" øjeblik for den 61-årige mand, da han i weekenden fandt ud af, at hans fornavn kun staves med et "L". Det vil altså sige, at hans "rigtige" navn er Alan Grainger.

Det skriver TAG 24.

Alan/Allan Grainger mener ifølge Mirror, at der er blevet lavet en fejl for seks årtier siden, da hans fødselsattest blev udfyldt.

Det skyldes, at hans forældre altid har stavet ham med to "L'er".

"Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Jeg har stavet mit navn sådan hele mit liv," sagde den 61-årige, som fortsatte:

"Da min datter gjorde mig opmærksom på dette, troede jeg, hun lavede sjov med mig. Jeg var chokeret og kunne ikke tro det."

Efter sigende ønsker han ikke, at ændre sit navn:

"Jeg kan ikke se, hvilken forskel det ville gøre nu," tilføjede han.

Hans datter, Mya Grainger, har siden delt en video på TikTok, hvor hun både filmer på fødselsattesten og sin fars tatovering.