Mand vandt 10.000.000 kroner – så kørte han ned i Meny og købte dette

Af: Thea Andersen

|

15/06/2023

Underholdning
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En ældre mand fra Østsjælland gider ikke vente på, at hans yngre kone går på pension: Hans Keno-gevinst kan sørge for, at hun stopper med at arbejde her og nu, så de i stedet kan begynde at rejse sammen.

Lige nu læser andre også

Det er dejligt at rejse, men det er dejligst, hvis man har en at dele oplevelsen med.

Det synes en ældre mand fra Østsjælland, som lige har vundet den helt store gevinst i tal-spillet Keno.

En del af pengene skal gå til at finansiere en tidlig pension for konen, som ellers stadig havde en årrække tilbage på arbejdsmarkedet, skriver Danske Spil i en pressemeddelelsen.

”Da jeg opdagede, at jeg havde vundet, blev jeg helt ude af mig selv. Min kone var til et møde, så jeg kunne ikke ringe til hende. I stedet kørte jeg ned i Meny og købte en stor buket blomster til hende. Og da hun så kom hjem, så gav jeg hende blomsterne og sagde: ’Jeg har lige noget, jeg skal fortælle’,” siger manden.

”Hun troede vist bare, at jeg skulle undskylde for et eller andet, men så fortalte jeg hende, at hun var blevet millionær: ’Har vi vundet en million?’ spurgte hun mig. Og så svarede jeg bare, at hun godt kunne sætte et nul bag på,” fortæller manden med et stort grin.

Med 10.000.000 kroner ekstra på kontoen, så besluttede parret, at kvinden sådan set lige så godt kunne sige farvel til arbejdsmarkedet og blive pensionist ligesom manden.

”Vi har jo gerne ville rejse lidt, så det har vi tænkt os at gøre nu. Vi vil gerne rejse et par gange om året, måske tre større rejser. Vi har nok i hovedet, at vi skal til Asien først. Vi vil godt opleve noget af kulturen derude, og nu har vi jo råd til det, så NU skal vi ud at rejse,” siger han.

Der er også råd til at hjælpe børnene økonomisk, ligesom der også er blevet råd til en nyere og mere miljøvenlig bil hjemme i indkørslen.

Læs mere om Keno her.

Anbefalet til dig