Influenceren Mascha Vang har meget at se til i disse dage. Hun er nemlig i fuld gang med, at planlægge sit bryllup med sin kommende mand, Troels Krohn Dehli.
Nu er der dog komme malurt i bægeret. Noget som influenceren nu deler med sine mange følgere på Instagram:
"Hvorfor skal vi ikke vies i Marmorkirken, har mange spurgt? Og af god grund egentlig. For hvis man følger mig her, kan man næsten ikke være i tvivl om min fascination af Marmorkirken. Det har altid været min drøm, at blive viet der. Altid. Det er sandelig heller ikke noget man “bare lige” kan, med mindre man har en særlig tilknytning dertil, eller har en lejlighed på et bestemt nr. på en af gaderne deromkring - and guess what. Det har jeg!!" skriver hun og fortsætter:
"Derfor ringede jeg også dertil mandag morgen, efter frieriet om fredagen tilbage i oktober, og der var simpelthen ledigt en perfekt dato! Jeg var ved at tude af jubel, men det varede dog kun i ganske kort tid. Jeg havde godt luret at der ville være en stor forhindring, og den blev bekræftet i samtalen."
Foto: Instagram/@maschavang
Til Maschas store fortvivlelse må man nemlig ikke tage billede før eller under vielsen.
Det fremgår også på Marmorkirkens hjemmeside, hvor de skriver, at det er forbudt at tage billeder før og under vielsen, men at man efter ceremonien må tage billeder i 20 minutter.
Dette er dog ikke godt nok for influenceren, som har et stort ønske om at forevige øjeblikket, hvor hendes far følger hende op ad kirkegulvet.
"Vi kom derfor også kommet sent i gang med planlægningen af brylluppet, fordi det faktisk tog lang tid at lande i, at det så desværre ikke skulle være der. Frederiks kirke, Marmorkirken, vil altid have en helt særlig plads i mit hjerte - jeg er fuld af beundring over dens skønhed. Den er bare, desværre, ikke lige så glad for mig og nye tider," skriver hun i opslaget.
Hun afslutter dog sit opslag med at fortælle, at de nu er 'landet det helt rigtige sted', så nu skulle der gerne være styr på, hvor vielsen skal stå.